Fra i dag kan Dit Slagelse byde velkommen til din lokale gulvhandel i Slagelse, Egulve, der bliver ny partner hos byportalen.

Egulve i Slagelse er en del af Vision Gulve A/S – en veldrevet virksomhed med en stærk ordenssans. Egulve har en lang historie for køb og salg af gulve og tæpper, så her finder du højt kvalificerede medarbejdere med stor viden.

Egulve tilbyder produkter både til private hjem og til erhverv. Kunderne har meget forskellige ønsker og behov, og i butikken i Slagelse får man gode råd og vejledning i forbindelse med udvælgelsen og køb af nye gulve og gulvbelægninger.

Vintage, vild eg, valnød
Som noget særligt har butikken også et stort udvalg af designgulve fra DISANO, hvor du blandt andet kan vælge mellem Haro Disano Classic Aqua Provence røget eg, vintage, vild eg eller valnød for blot at nævne nogle få af de mange muligheder.

Her får du gulve, der er bløde i overfladen og alligevel meget slidstærke, med 25 års slidgaranti til boligbrug. Samtidig er gulvene lydsvage at færdes på, navnlig sammenlignet med laminatgulve. Kunstoverfladen giver det mulighed for særdeles livagtige designs, og særligt i ”long plank” er det svært at se at det ikke er et trægulv.

Stor kundetilfredshed på butikkens Facebookside
På Egulves facebookside kan du se nye produkter og gode tilbud i butikken. Du kan også se forvandlinger; før- og efterbilleder der kan inspirere andre. Der er stor kundetilfredshed, som det også fremgår i anmeldelserne…

“Super god og informativ oplevelse. Servicen er i top og prisen er fair. Fantastiske udstillinger så man kan fornemme kvaliteten. Ikke vores sidste besøg!” – Dennis

“Et rigtig godt sted, hvis man skal købe nye gulve. Gulvene vises flot frem i udstillingen, man får rigtig god vejledning og det er rigtig godt, at man kan bestille montering af deres professionelle gulvfolk.” – Julia

Del på sociale medier