Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Spanskrør, fedtemadder og lokum i gården!

september 1 11:00

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every month that begins at 11:00am on day First of the month, repeating until 1. september 2018

På omvisninger på Flakkebjerg Skolemuseum den 1. lørdag i juni, juli, august og september kan man høre om udenadslære og anskuelsesundervisning, om at gå i skole hver anden dag, om spanskrør og fedtemadder, om lokum i gården og blive undervist i at grifle på tavle og skrive med blæk.

Foto: Slagelse Museum
Flakkebjerg Skolemuseum har til huse i Flakkebjerg Forskole fra 1904. Den hører til blandt de ældste i Danmark og fremstår nu som en unik ramme for mere end 100 års skolehistorie.

Forskolerne blev opført som et supplement til landsbyskoler med overfyldte klasser. Børnene gik 3 år i forskolen og blev derefter flyttet til landsbyskolen, hvor de gik i 4 år. Flakkebjerg Forskole fungerede indtil 1962 og har siden 1981 været museum.

Skolebygningen er indrettet med en central indgang, skolestue mod syd og lærerindens bolig mod nord. Her er to små stuer, et køkken, spisekammer og et lille kælderrum. Soveværelset er på 1. sal. I en mindre bygning ved siden af er lokummerne og et vaskehus. Til skolen hører en have.

Omviseren fortæller også om forskolelærerinde fru Ingeborg Nielsen. Hun virkede som lærer i næsten 50 år, fra hun blev ansat i 1915 til skolen lukkede i 1962. Derefter blev hun boende indtil 1979, hvor hun flyttede på plejehjem.

Omvisninger på lørdage den 2.6., 7.7, 4.8. og 1.9. Alle dage kl. 11.

Tilmelding senest torsdagen før til telefon: 7210 0169 eller via mail til: [email protected]
Pris: 30 kr. pr person

Detaljer

Dato:
september 1
Tidspunkt:
11:00

Sted

Flakkebjerg Skolemuseum
Gimlingevej 2
Slagelse, 4200 Danmark
+ Google Map
Telefon:
59 43 23 53
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-10.aspx