Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forår og påske giver glæde og grønne skud

april 14 - april 21

I påsken er der sjove og lærerige aktiviteter på Slagelse Museum. Slagelse Museum byder nemlig på påskeværksted, æblepodningskursus og skærtorsdagskål i påskeugen.

Påskeværksted
Besøg påskeværkstedet og lav påskepynt i papir og med æg, der er lige til at hænge op og skabe den rette påskestemning. Tag familien med og nyd en kreativ stund sammen. Det er gratis at deltage, når entrébillet er betalt.

Påskeværkstedet har åbnet fra søndag den 14. april til søndag den 21. april i museets åbningstid.

Podekursus
Søndag den 14. april inviterer museet også på podekursus i samarbejde med frugtplantagen KYSØKO. Lær at pode et æbletræ med podekviste fra gamle lokale sorter, og vær med til at styrke æble-diversiteten. KYSØKO giver vejledning, og du får to små æbletræer med dig hjem. De har podekviste fra bl.a. Landsgrav, Ormeslev, Basnæs og Halskov.

Det er nødvendigt at tilmelde sig arrangementet, der koster 150 kr. inklusiv podekviste, rødder og kaffe med kage.

Skærtorsdagskål
I påsken var det i gamle dage tradition at spise skærtorsdagskål, som enten var 7-kål eller 9-kål, altså grønkål suppleret med 6 eller 8 andre friske, grønne urter. Når man spiste ”7-slags grønt” skærtorsdag holdt man sig rask, hed det sig. Traditionen afspejler tiden før industrialiseringen, hvor der var vareknaphed om foråret, fordi vinterforrådet var ved at slippe op. Alle hungrede efter friske forsyninger. Ved påsketid begyndte hønsene at lægge æg igen, og alting spirede. De sidste rester af havens grønkål blev hentet ind og spædet op med friske, grønne skud fra fx brændenælder, timian og skvalderkål. I Det Grønne Byrum ved Slagelse Museum laver de skærtorsdagskål som suppe – vær med og kom og smag.

I havelauget er museets frivillige godt i gang med at opbygge en krydderurtehave, og urterne bliver bl.a. brugt til snaps, så her kan du få en smagsprøve og hente inspiration til påskebordet.

Husk tilmelding til podekursus på 61222520 eller slagelse@vestmuseum.dk

Slagelse Museum ønsker alle en god helsebringende påske!

Skærtorsdag var tidligere den store kål dag, hvor de sidste rester kål blev spædet op med friske urter til en dejlig middag. Foto: Museum Vestsjælland.
Urtehaven i Det grønne byrum ved Slagelse Museum. Foto: Museum Vestsjælland.

Detaljer

Start:
april 14
Slut:
april 21

Sted

Slagelse Museum
Bredegade 11A
Slagelse, 4200
+ Google Maps
Telefon:
58 52 83 27
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-8.aspx