Traditionen tro afholder Slagelse Motionsklub nytårsløb i Slagelse Lystskov. Det sker den 4. januar.

De ca. 6 km foregår i år udelukkende på de brede skovveje i Slagelse Lystskov; skulle det dog umuliggøres af uforudsigelige faktorer såsom vejrændringer, vil en alternativ rute blive taget i brug.

Starttid er kl. 11, og der vil være mulighed for tilmelding via førnævnte hjemmeside, ligesom der også vil være mulighed for at købe startnumre på selve dagen indtil en halv time før løbsstart. Der bliver taget tid vha. chips i startnumrene, og man skal helst være nået i mål inden en time.

Skulle man være blandt de hurtigste, er det også muligt at vinde præmier. Hele løbet er sponsoreret af Egons Minibusser.