Der er dømt kreativ vinterferie i Vestsjællandscenteret. Uge 7 byder på alt fra ballon-skattejagt til fastelavnsworkshop. Her har vi samlet et overblik over, hvilke aktiviteter der er for børnene i deres vinterferie i Vestsjællandscenteret.

9. – 11. februar 2015 International ballonkunst
Oplev en af verdens førende ballonkunstnere skabe en kæmpe ballonskulptur. Fiona Fisher har vundet adskillige internationale priser for sin ballonkunst, og nu vil hun i samarbejde med en række danske ballonartister bygge en hel fastelavnsfest. Resultatet kan opleves til og med den 14. februar.

9. – 13. februar 2015 Ballonværksted – byg din egen ballonfigur
Kom og byg din egen ballonfigur i den kreative workshop på torvet. Workshoppen er bemandet og fuld af spændende materialer. Åbent kl. 11.00 – 16.00. Pris kr. 20,- pr. person.

9. – 13. februar 2015 Ballon-skattejagt – vind din egen ballonfest
Vær med i vinterferiens store skattejagt og vind din helt egen fest med ballonklovn, ballonpynt, mad & drikke. Værdi ca. 10.000,-
Kom ned på centertorvet og se hvordan du deltager i skattejagten.

14. februar 2015 kl. 11:00 – 15.00 Fastelavns workshop
Kom og lav din egen fastelavnsmaske og få fingrene i de fastelavnsgodter, som to udklædte figurer deler ud i centret.

14. februar 2015 kl. 12.00 Slå katten af tønden
Kom udklædt og vær med i kampen om at blive årets kattekonge, -dronning og bedst udklædte.

Feriebillet
Derudover er der fra den 7. til den 14. februar mulighed for at købe en spændende feriebillet til 50 kr. Feriebilletten kan gælde til en softice, en frozen yoghurt, en flot ballon, en tur i svømmehallen og meget mere. Feriebilletten købes i Kvickly.

Del på sociale medier