Pressefoto Rune Kristensen (K)
Den konservative folketingskandidat, Rune Kristensen.

Det Konservative Folkeparti har ifølge den seneste måling fra DR en opbakning fra befolkningen på ca. 4,9 %, og skulle den andel af befolkningen holde, så går Konservative hverken frem eller tilbage i forhold til det sidste valg, hvor man opnåede en stemmeandel på nøjagtigt 4,9 %. Skulle det valgresultat blive aktuelt, er det usikkert om den lokale kandidat fra det Konservative Folkeparti, Rune Kristensen, får lov at entrere de bonede gulve på Christiansborg som folketingsmedlem. Dette afskrækker dog ikke Rune Kristensen, der har lagt sig i selen for en hård valgkamp – billeder fra hans Facebook-side vidner om, at der er blevet brugt utallige timer på at klargøre valgplakater, der indenfor en relativ overskuelig fremtid vil pryde Slagelses og resten af Danmarks lygtepæle i nogle uger.

Et produkt af udkanten
I Slagelse skal vi nok nå at vende os til den unge konservative, der udover at være kandidat i Slagelse-kredsen også er folketingskandidat i Guldborgsund-kredsen:

”Jeg har jo som mange andre folketingskandidater fået tilbudt folketingskredse rundt omkring i hele Danmark. Jeg har tænkt over, hvor det er, jeg føler, der er et behov for at gøre noget; det er for mig det område, som mange – negativt – kalder udkantsdanmark eller som andre mere positivt kalder vandkantsdanmark. Det er her, min primære indsats skal ligge”, siger Rune Kristensen til spørgsmålet om hvorfor, han er at finde i Slagelse-kredsen, når nu han trods alt ikke er bosiddende i området, men i København:

”Jeg er født og opvokset på Lolland. Jeg har haft rigtig meget at gøre med Slagelse Kommune; både ift. venner og familie, men også fordi, KU (Konservativ Ungdom, red.) har et sommerhus i Slagelse Kommune. Jeg har vel tilbragt en 10-15 somre her i området”, fortæller Rune Kristensen om sit tilhørsforhold til især Skælskør, hvor Konservativ Ungdoms sommerresidens ’Guldberghus’ er beliggende, men også til resten af kommunen, da han de seneste år har været officiel folketingskandidat for Slagelse-kredsen.

”Jeg synes, at det har været relevant at engagere sig 100 procent i storkreds Sjælland, og er dermed ikke gået ind i hverken borgerrepræsentationen i København eller kommunalbestyrelsen på Frederiksberg”, siger Rune Kristensen og forsikrer i samme øjemed, at han ikke skal betragtes som en af den slags politikere, der er ud af en velhavende akademikerfamilie, og som ikke forstår almindelige menneskers problemer:

”Både jeg og min kæreste kommer fra Lolland. Min far var portør på sygehuset og min mor er social- og sundhedsassistent, så jeg kommer ikke fra en akademikerfamilie, der skal ind og spille klog på befolkningens vegne; tværtimod mener jeg, at politikerne skal bestemme så lidt som overhovedet muligt over borgerne”, siger Rune Kristensen, der er meget optaget af at have en berøring og dialog med den befolkning, som han repræsenterer.

”Jeg vil meget nødigt ende med at blive den slags politiker, som ikke ved, hvad der foregår i samfundet omkring mig; så mister man legitimiteten til at være politiker”, siger han, og åbner dermed op for den diskussion af politikerleden, der har været i stigende i Danmark, og som Rune Kristensen i et vist omfang godt kan følge;

”Det er som om, at hver gang et problem dukker op, så tænker politikerne; ”Uh, den må vi hellere tage op”. Man forsøger nærmest fra politisk hold at passivisere borgerne ved at tage ansvaret fra dem – jeg synes, at vi skulle give borgerne ansvaret tilbage, lade folk håndtere og beslutte flere ting for dem selv og deres nærmiljø”, siger Rune Kristensen, og det synes at være hele humlen i hans politiske projekt; nemlig at flytte ansvaret fra Christiansborg og ud til kommunerne selv.

Kampen for udkanten
”Jeg har altid sagt, at det højeste mål for enhver politiker må være at gøre sig selv overflødig. Behøvede man ikke at lovgive, så fungerede samfundet jo optimalt”, siger Rune Kristensen og ligger op til en regelsanering, der skal luge ud i de regler og love, der hver dag besluttes på Christiansborg, og ligger samtidig op til, at kommunens handlefrihed styrkes og at endnu flere beslutninger flyttes ud lokalt:

”Selvfølgelig skal kommunerne have den fleksibilitet til at indrette deres byer og deres kommune, som de mener er passende for den befolkningssammensætning, de har. Det skal være sådan, at vi flytter noget beslutning ud til kommunerne”, siger han, men for at det kan lade sig gøre, så handler det først og fremmest om at skabe nogle gunstige rammevilkår for kommunerne. Især for provinsen, som Rune Kristensen anerkender lider under det, som Kaare Dybvad i sin nye bog, kalder for Udkantsmyten, der udvander de danske provinser og udkantsområder. Udkanten skal styrkes – og det med hjælp fra Christiansborg:

”Slagelse var jo faktisk en af de første byer i Danmark, hvor man fik en beskæftigelsesfrekvens på under 50. Det er også noget, jeg har skrevet lidt om i bl.a. Sjællandske. For mig at se, er der mange forskellige greb. Det vigtigste er, at vi ikke går ud og sætter Slagelse eller andre grene af Danmark på støtten; vi har jo det, vi kalder den kommunale udligning i Danmark. Min personlige holdning er, at det sådan lidt er at lappe på nogle sår, som vi selv skaber”, siger Rune Kristensen, der iler med eksempler på, hvorfor provinsen i hans optik synes at halte bagud, og hvad der må gøres for at stoppe det:

”Man har valgt at ligge 57.000 statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Det siger jo sig selv, at det er noget, der koster noget – også for Slagelse Kommune, der skal være med til at dække lønningerne, bygninger og hvad der ellers er. Pengene ender så i sidste ende i Københavns kommunes kasse. Så for mig handler det om, at vi skal udflytte nogle statslige arbejdspladser som det helt grundlæggende element”, siger Rune Kristensen, der selv har stillet et forslag om at udflytte minimum 10.000 statslige arbejdspladser til provinsen; som han selv siger, så skal en stor del af disse naturligvis placeres omkring Sydvestsjælland. Selv kalder han det et ’fairness-princip’, og han er også villig til at sløjfe en del af den kommunale udligning, hvis en udflytning af statslige arbejdspladser skulle blive aktuelt.

”Gad vide om vækstfonden mon laver mere vækst, fordi den ligger i København? Det gør den nok ikke. Og hvorfor er det lige Femern A/S ligger i København? Og hvad med Naturstyrelsen – hvorfor ligger den ikke ude, hvor der er skov og natur? Det har vi ikke ret meget af i København”, smågriner Rune Kristensen.

Udkantsmyten er særligt kommet til debat efter Kaare Dybvads bog, og det er også en bog Rune Kristensen har lagt mærke til:

”Bogen tager fat i det trafikale. F.eks. beskatter man jo rigtigt hårdt på biler i Danmark; og dem der typisk kører i biler, er jo dem, der bor i ’udkantsdanmark’ eller provinsen uden for de større byer. De får dermed et højere beskatningsgrundlag end dem, der bor i byerne, som ofte tager den kollektive, offentlige transport. Vi giver jo massiv støtte til offentlig transport – og dermed også indirekte til de større byer”, siger Rune Kristensen, der er helt overbevist om, at gjorde man noget ved disse to centrale problemer, ville provinsen i højere grad inkluderes som potentielle vækstområder, end de er i dag. Desuden mener Rune Kristensen at sommerhusreglen bør fjernes:

”Den gør jo, at der ligger en masse sommerhuse, som desværre ikke bliver renoverede og som står med salgsskilte på. Dem ser vi jo alle steder, også i Kobæk. Sommerhuspriserne rasler ned, og alligevel kan de ikke blive solgt”, siger Rune Kristensen om den særregel i EU-regi, Danmark har, som han meget gerne så afskaffet.

Velfærdsstaten til debat
Det væsentligste i Rune Kristensens kampagne bliver dog at skabe nogle arbejdspladser i lokalområdet, og det gør man i bedste, konservative stil ved at sænke personbeskatningen. Det vil i sidste ende medføre en tilbagerulning af velfærdsstaten i den forfatning, vi kender den i dag:

”I stedet for, at vi giver en lille smule velfærd til alle, så skal vi give en mere koncentreret velfærd til de svageste. Jeg tror ikke på den universelle velfærdsmodel. Jeg plejer at sammenligne det med ulandsbistanden, hvor vi giver, hvor der er et behov for det. Vi siger jo ikke, at når vi har givet bistand til Uganda og Zimbabwe, så bør vi også gøre det til Tyskland og Frankrig. Der er jo en masse grupper, hvor vi kunne give mere støtte og intensivere opmærksomheden – eksempelvis overfor hjemløse, psykisk syge og socialt udsatte, hvor vi sagtens kunne skære andre steder”, siger Rune Kristensen, og fremdrager endnu et eksempel med den enlige mor, der får den samme børnecheck som den velhavende familie fra Nordsjælland.

”Det betyder jo også bare, at de som vil få mindre velfærd, vil kunne beholde flere af deres egne penge”, siger han afslutningsvist om velfærdsstatens tilbagerulning.

Og hvor skattepolitikken synes afgørende i spørgsmålet om vores velfærdsstat, så er den det også i forhold til, om det kan betale sig at uddanne sig i Danmark. Ifølge en undersøgelse foretaget af OECD, er Danmark et af de lande, hvor det dårligst kan svare sig at tage en uddannelse. Den by, hvor der i dag bor 10. flest veluddannede danskere er London. Det undrer ikke Rune Kristensen:

”Først og fremmest går der lang tid inden man rammer arbejdsmarkedet. Når man så gør, kommer man højst sandsynligt til at betale en høj skat pga. den progressive beskatning, hvor dem der arbejder mest, skal betale mest”, siger Rune Kristensen. Og han så naturligvis gerne, at folk med gode uddannelser blev boende i Danmark:

”Vi skal kunne holde på vores kloge hoveder og tilbyde dem noget i Danmark, det er rigtig vigtigt. Jeg går ind for, at vi i Danmark får en flad skat. På den måde vil det hele tiden kunne betale sig at stile højere og arbejde mere. Derudover går jeg også ind for et højt beskæftigelsesfradrag, så folk med en lavere indkomst også kan få en gevinst”, foreslår Rune Kristensen. I det hele taget handler det for Rune Kristensen om at få skabt et samfund, der er konkurrencedygtigt – og det gør man i hans optik ikke ved at have et velfærdssamfund, hvor statsgælden er så høj, at det svarer til at hver eneste dansker skylder 80.000 kr.

Indvandring og flygtninge
Ud over at velfærdssamfundet og arbejdspladser bliver et vigtigt tema i valgkampen, er Rune Kristensen overbevist om, at indvandring bliver et særdeles hedt debatemne i den kommende valgkamp:

”Som borgerlig bliver man ofte sat i bås med Dansk Folkeparti – jeg mener ikke det samme som Dansk Folkeparti. Min personlige holdning er, at alle skal være velkomne i Danmark; de skal bare betale for sig selv”, siger Rune Kristensen, der mener, at Dansk Folkeparti vil lukke sig inde i en osteklokke isoleret fra resten af verden:

”Jeg synes, vi skal have en åben tilgang til det. Vi skal have fokus på folks kvaliteter og kompetencer, og vel i sidste ende se på, hvordan de kan bidrage til vores samfund – der er dele af vores samfund, der efterspørger ingeniører, læger og andre veluddannede faggrupper, hvor Danmark selv halter bagud på uddannelsesfronten, og også kommer til at gøre det fremadrettet. Vi er ikke i en situation, hvor vi kan lukke os inde i en osteklokke”, uddyber han, og i forlængelse heraf mener han, at det handler om at skabe en incitamentsstruktur i Danmark, hvor det kan betale sig at uddanne sig og arbejde for danskerne selv:

”Men så længe vi ikke har det på plads, så skal vi tage imod hjælpen med kyshånd”, som han siger, og fortæller dog også samtidigt, at skal man være i Danmark er det under danske regler og love; kan man ikke overholde dem, så bliver man sendt hjem, som han kort formulerer det.

Fakta
Rune Kristensen er 32 år. Han bor i København med sin kæreste Nikita Klæstrup.
Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2012.
Har tidligere været landsformand for Konservativ Ungdom. Er nu folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Slagelse- og Guldborgsund-kredsen.
Til daglig er han seniorrådgiver hos Policy Group i København.
Du kan læse mere om Rune Kristensen her. 

/Theis Schønning