mainImg_1Med Jonatan Spangs egne ord er Danmark et show, hvor han vender kikkerten væk fra egen mås og ud mod alle os danskere – selv beskriver han showet således:

“Efter “Damer”, “Familie” og “Bryllup” tænker jeg, at det må være nok comedy om mig, mig og mig. Nu er det tid til at få kikkerten ud af egen mås og vende den ud mod alle jer – ud mod Danmark.

Frem til mit nye show i 2015 har jeg sat mig for at finde ud af hvad, der interesserer danskerne mest. Showet skal nemlig handle om de 10 ting, der fylder mest hos danskerne. Alt fra dyrevelfærd og integration til fodbold og Grundtvig.

Om ikke andet, så håber jeg i hvert fald at blive klogere på jer.

Glæder mig som en gal nationalist til efteråret 2015, hvor showet ruller rundt i hele kongeriget.”

Lige nu er Jonatan Spang aktuel i sin egen serie på tv2-zulu, Lillemand, der er en comedy-serie over Jonatan Spangs liv. Den omhandler alle de små ting i hverdagen, som man måske ikke altid er lige stolt af at tale om; jalousien, liderligheden og mindreværdet.

Jonatan Spang er en af Danmarks mest prominente komikere, og det vil uden tvivl blive en morsom aften, når han gæster Slagelse Musikhus d. 9. december.
Du kan læse mere om showet her, hvor du også kan købe billetter.