42a35505dabe860dcdeb51f92d5be768_LI 2011 gik 5 musikere sammen for at oprette et – med deres egne ord – korensemble. De 5 musikere har til sammen over 100 års erfaring indenfor musikbranchen, og det i den absolutte top. Medlemmerne af dette fine ensemble udgøres af Sacha Dupont, Lonnie Kjer, Alex Nyborg Madsen, Ivan Pedersen og Søren Jacobsen.

I deres pressemeddelelse fra 2011 beskrev de kærligheden til musikken således:
“De har toppet den hjemlige hitliste, haft international succes, stået i skyggen af andre stjerner, skrabet bunden, lavet tv-shows, formidlet andres musik, gået i brechen for kollegers musik, oplevet drømme opfyldt og gnavet sig igennem store skuffelser. Hele tiden drevet af kærligheden til musik.”

Siden opstarten af dette korensemble har efterspørgslen efter de succesfulde musikere været meget høj, hvilket har bragt dem rundt i Danmark hvert eneste år siden 2011. Det udmøntede sig i gruppens debutalbum og indtil videre eneste udgivelse i 2014, The Crossover, der udover at indeholde et par covernumre også rummer gruppens egne kreationer. Og nu kommer de så til Slagelse Musikhus d. 17. september 2015.

Her vil de formentligt give os en indføring i nogle numre, vi helt havde glemt – og så vil de give os et indblik i, hvad så mange års erfaring kan gøre for sangskrivning, musikalitet og ikke mindst stemningen, når de tørner sammen.

Koncerten afholdes i Slagelse Musikhus d. 17. september, og du kan læse mere på Slagelse Musikhus’ hjemmeside, hvor billetter ligeledes kan rekvireres.