bda594c943a6e7fafdd3e5d9907a4fe8Det er efterhånden en tradition, at Slagelse Teater kan åbne dørene op til den kendte fortælling om Nøddebo Præstegård. I år som en Peter Schaufuss-ballet, hvor over 20 internationalt anerkendte dansere fylder den intime scene på Slagelse Teater til en juleforestilling for børn og voksne.

Oprindeligt er Nøddebo Præstegård skrevet som en roman af C.A. Scharling og et af de mest opførte skuespil samt en af de mest kendte julefilm. Nu fungerer den som ballet, hvor bl.a. Hartmanns glædelige julemusik, glimrende vaudeville kompositioner og sågar moderne rockmusik krydrer julefortællingen til glæde for både børn og voksne.

Nøddebo Præstegård spiller i Slagelse d. 4. december 2015 kl. 19.30. Læs mere på Slagelse Teaters egen side.