DATE:  1806 2014 COSTUMER : Dansk folkeparti PLACE:   Christiansborg OCCATION: Per Nørhave  Fri Brug
Per Nørhave

Af Per Nørhave, DF

Regeringens slappe udlændingepolitik betyder, at der bliver lagt et stort pres på kommunernes budgetter. Det sker efter, at regeringen har bestemt, at flygtninge skal bo uden for flygtningelejrene. Det er bare ikke gratis. I første omgang betales udgifterne til flygtningene af staten – integrationsforløbet. Når det er færdigt, væltes der en masse udgifter over på kommunerne. Kommunerne skal betale millioner af kroner for særlige modtageklasser, der skal betales voksenundervisningsforløb og sprogundervisning. Vi skal finde boliger til de mange flygtningefamilier. Det kan ikke undre, at kommunerne er ved at segne under byrden.

Utrolige udgifter for kommunerne til mennesker, der vel egentlig kun er her for en kort tid. Meningen må være, at de skal tilbage og være med til at genopbygge deres eget land, når der igen bliver fred.

Kommunerne skal tage hver deres del af disse flygtninge og de enorme udgifter der følger. Det betyder at Sorø Byråd skal ind og prioritere og formentlig reducere på andre områder, da regeringen har pålagt dem disse udgifter. Med den nuværende politik fra regeringen vil disse udgifter til endnu flere flygtninge kun have en vej i de næste år – nemlig op!

Boligerne til flygtningene kunne eksempelvis være brugt til kommunens egne borgere, der har behov for eget hjem.

En blå regering med et stærkt Dansk Folkeparti er den bedste garanti for, at vi får udlændingepolitikken tilbage på sporet. Dansk Folkeparti er og bliver den eneste garant for en stram og fair udlændingepolitik, som ikke hjælper de privilegerede få, men de mange i nærområderne. Vi skal have den forfejlede politik genoprettet, før det er for sent.