Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 210615-280615.

SPRITBILISTER
Tidspunkt: 230615
En 23-årig mand fra Mørkøv blev tirsdag klokken 16.27 standset af politiet på Thorvaldsensvej i Slagelse. En narkometertest viste, at den 23-årige var påvirket af cannabis og kokain, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Tidspunkt: 230615
Politiet standsede tirsdag klokken 21.25 en bil med en 26-årig mand fra Vanløse ved rattet. Det skete på Kalundborgvej ved Havrebjerg uden for Slagelse. Bilen lugtede kraftigt af hash, og en narkometertest viste, at den 26-årige kunne være påvirket af cannabis. Den 26-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Tidspunkt: 230615
Tirsdag klokken 11.45 standsede politiet en 47-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Skovvej i Korsør. En alkometertest viste, at den 47-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tidspunkt: 240615
Onsdag klokken 12.26 blev politiet kaldt ud til en sag, hvor en borger havde taget kontakt til en 43-årig bilist, der holdt helt stille i den ene vognbane på Vestmotorvejen i Sorø. Borgeren havde bemærket, at den 43-årig kvinde fra Korsør virkede beruset, og han forsøgte at få både bilen og kvinde ind i nødsporet. Kvinden blev efterfølgende anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HÆNDELSER

SKÆLSKØR: Fuld mand tilbageholdt på Agersøfærgen
Tidspunkt: 21/06-2015

En 46-årig mand fra lokalområdet blev søndag anholdt ombord på Agersøfærgen. Politiet var blevet tilkaldt, fordi den 46-årige var både fuld og opfarende, da han kom ombord på færgen, da den skulle sejle fra Agersø, og personalet fra færgen måtte tilbageholde ham, indtil politiet overtog ham. Den 46-årige blev anholdt klokken 16.50 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor rusen dampede af, inden han blev løsladt igen klokken 22.35.

SLAGELSE: Fund af tøjrester og menneskeknogler
Tidspunkt: 22/06-2015

Et arbejdssjak, der var i færd med at rense en grøft ved jernbanen tæt ved Byskovvej i Slagelse, fandt mandag formiddag tøjrester og noget, der viste sig at være menneskeknogler på stedet. Politiet fik anmeldelsen klokken 11.54, og betjentenes undersøgelser på stedet peger i retning af, at der formentlig er er tale om en dengang 74-årig mand, der forsvandt fra sin bopæl i Slagelse i juni 2007. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted.

SLAGELSE: Uden kørekort for 4. gang – bil beslaglagt
Tidspunkt: 26/06-2015

Under en almindelig patrulje lagde et par betjente fredag klokken 22.58 mærke til en blå Citroën, der kørte temmelig hurtigt på Vestmotorvejen i østgående retning ved Slagelse. Betjentene valgte at standse bilen for at kontrollere, at alt var som det skulle være. Det var det imidlertid ikke. I bilen sad en 33-årig mand fra Bagsværd, som ikke havde noget kørekort. Og da det var fjerde gang, at han var blevet standset uden at have kørekort, blev Citroënen beslaglagt. Den 33-årige blev sigtet efter færdselsloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Valdemarskildevej Hus Søndag klokken 16 – lørdag klokken 9 Mindre kontantbeløb
Slagelse Parkvej Hus Lørdag klokken 8 – søndag klokken 12.30 Kreditkort, smykker, pc og pas
Korsør Engvej Lejlighed Mandag klokken 11.00-mandag klokken 10.00 Stole, madrasser af ukendt mærke, Gorenje bordkogeplade, bordplader, Festool støvsuger, Bosch betonhammer, mejsler af ukendt mærke, bordfodboldspil af ukendt mærke og Kvik skabselementer
Skælskør Stenmaglebjergvej Hus Tirsdag klokken 09.00-onsdag klokken 08.14 Opvaskemaskine, køleskab, komfur og en indbygningsovn – alle af ukendt mærke
Korsør Revvej Lejlighed Tirsdag klokken 08.00-14.45 Omega Seamaster ur, guldbelagt Nokia 6700, guldring, HP bærbar computer og Lenovo bærbar computer
Slagelse Senegalvej Hus Mandag klokken 02.48 Vides endnu ikke

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Møllevangen Fredag klokken 11.30 – 12 Færdselskontrol: 20 køretøjer kontrolleret – to sager for overtrædelse af færdselsloven
Slagelse Slagelse by Fredag klokken 8.16 – 12.22 Færdselskontrol: 550 køretøjer blev kontrolleret – en brugte ikke sikkerhedssele og brugte håndholdt mobiltelefon, 16 blev sigtet for ikke at anvende sele og syv blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Slagelse Sorøvej Fredag klokken 14 – 15.10 Færdselskontrol: 46 køretøjer blev kontrolleret – ingen sager
Slagelse Valbyvej Fredag kokken 16.16 – 17.14 Færdselskontrol: 20 køretøjer kontrolleret – tre brugte ikke sele og en brugte håndholdt mobiltelefon
Korsør Fredag klokken 13.30-15.00 En sag om vending over spærreflader, en blev sigtet for ikke at medbringe bevis for den lovpligtige ansvarsforsikring, to sager om ulovlige knallerter som kørte over 43 km/t, en sag om anvendelse af håndholdt telefon under kørsel, tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og to blev sigtet forat køre uden styrthjelm
Skælskør Ukendt Fredag klokken 11.30-12.45 To sager – den ene bilist benyttede ikke sikkerhedssele og den anden benyttede håndholdt telefon under kørsel.
Slagelse Holmstrupvej fredag klokken 07.55-08.20 50 køretøjer kontrolleret – ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Bildsøvej Fredag klokken 15.12 – 19.32 ATK 470 114 50 km/t 95 km/t 19 klip og 4 betingede frakendelser
Slagelse Valbyvej Lørdag klokken 11.05 – 16.09 ATK (bestilt færdselskontrol) 750 89 50 km/t 102 km/t 15 klip og 5 betingede frakendelser
Slagelse Byskovvej Fredag klokken 12.47-14.50 Laser 200 50 km/t 89 km/t En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og klip i kørekortet grundet hastighedsovertrædelse, en blev sigtet for hastighedsovertrædelse med en betinget frakendelse som følge, tre blev sigtet for hastighedsovertrædelse uden klip, og 20 blev sigtet for hastighedsovertrædelse med klip som følge.