Forstander på Gerlev Idrætshøjskole, Finn Berggren, blev på en regntung lørdag formiddag udnævnt til Årets Jesper i Slagelse. Han træder dermed ind i rækken som nr. 37 af lokale personligheder, der alle har sat Slagelse kommune på Danmarkskortet og på verdenskortet.IMG_8030

Finn Berggren blev udnævnt til forstander i 2002, og højskolemanden har siden da revitaliseret Gerlev, så idrætshøjskolen i dag har mange forgreninger: Legepark, Byens Leg og Legeskibet for bare at nævne et par stykker.

Legeskibet og projektet ”Leg på kaj” vil, med støtte fra Lauritzen-fonden, de næste fire år gæste alle danske havnebyer, og dermed sprede budskabet om Gerlev, Slagelse og bevægelsen i legen.

Gerlev Idrætshøjskole er i dag en international uddannelse. De 120 elever kommer fra 13 forskellige nationer, og det gør, at man til dagligt taler engelsk for at få hverdagen til at fungere. Som Finn Berggren sagde ved udnævnelsen: ”Det giver ekstra elementer i elevernes uddannelse, ikke bare får de en idrætsfaglig uddannelse, de får styrket deres engelske og et indblik i andre kulturer.”

IMG_8013IMG_8008IMG_8025