7aa3cdbe521e8339c01d4c47e738f898_XLDe søvnige søndage kan være svære at overkomme – måske hærger tømmermændene efter en bytur, måske venter forberedelsen til næste uges arbejde og måske er vejret ikke helt fantastisk. Samtidigt er det slutningen på weekenden, der nu forekommer alt for kort.

Der er nok at blive deprimerede over på disse søndage, hvorfor Slagelse Musikhus har genoplivet konceptet bag Sleepy Sundays, hvor man – til en yderst favorabel pris – kan komme uformelt på Badeanstalten til en intim koncert. Søndag d. 4. oktober spiller Jakob Bellens duo, der udover Jakob Bellens består af bassisten, Jakob Falgren.

Da de var på turne i starten af 2015 høstede de lutter gode anmeldelser, hvor de kom rundt i landet. Jakob Bellens’ karakteristiske stemme på det seneste soloalbum, My Conviction, har præget radioen, hvor det er blevet til masser af minutter på statsradiofonien. Og derfor er det også et scoop, at det er lykkes at få sangeren forbi Badeanstalten d. 4. oktober kl. 15.

Du kan læse mere om Jakob Bellens på Slagelse Musikhus’ hjemmeside – og her kan du også købe billetter til koncerten.