Slagelse Museum har indgang ud mod den kunstneriske gade Kulturstrædet, der ligger midt i Slagelse, og også huser bl.a. Krabasken. Slagelse Museum har mange attraktive udstillinger hele året; bl.a. har de i år haft udstillingen “Da Mor Var Dreng”, ligesom de også i efteråret har en masse gode, informative udstillinger.

Her får du en oversigt over arrangementer, udstillinger o. lign. i løbet af efteråret:

slagelse museum5. september-22. december: Drømmekjoler.
På Slagelse Museum kan du opleve 20 af grevinde Astrid Ahlenfeldt-Laurvigs kjoler, der repræsenterer kjolehåndværket fra det tidlige 1900-tal. Kjolerne er importeret fra de store modehuse i Paris, som Grevinden nød at besøge. En del af kjolerne er også syet i Danmark.

25. september: Sct. Michaels Nat.
Slagelse Museum indbyder i forbindelse med kulturnatten til en hyggelig aften i Kulturstrædet, hvor dørene er åbne i tidsrummet 19-23.
Det er her muligt at se den hyggelige museumsgade eller opleve købmandsbutikken, der sprudler af liv. Ydermere er det muligt at tage med museet på minibyvandring i Slagelse, der tager tilhørerne med en tur tilbage til middelalderens Slagelse.

1. oktober: Aftenåben.
Se museet i skær af aftensolen, når museet holder aftenåbent i tidsrummet 19-21.

12. oktober-17. oktober: Efterårsferie for børn.
Slagelse Museum har planlagt en fantastisk efterårsferie for børn; for hvem siger, at historieundervisningen behøver at være kedelig? På museet er de gamle, støvede bøger skiftet ud med flotte kjoler, sjove genstande og spændende historier.

30. oktober: Nat på Museet.
Så er det halloween! Det fejrer Slagelse Museum med at have natteåbent, hvor man kan gå en tur i det fuldstændigt mørkelagte museum; måske skeletterne kommer til live? Der er uhyggeligt.
Børn skal følges med en voksen – og husk lommelygten!

5. november: Aftenåbent.
Se museet i den mørke efterårsaften, når museet holder aftenåbent i tidsrummet 19-21.

15. november: Julemarked.
Så er julen lige på trapperne, hvilket Slagelse Museum fejrer med et fantastisk julemarked i de hyggelige rammer. Det er muligt at købe både æbleskiver, glögg og masser af gode hjemmelavede produkter.

21. november-20. december: Juleudstilling.
Det bliver en spændende juleudstilling, som Slagelse Museum slår dørene op til; alene duften af det sjove nissetøj kan få os alle i julestemning.
Udstillingen er åben i museets åbningstider.

3. december: Aftenåbent.
Vinteren er endelig over Danmark, og det fejrer Slagelse Museum med aftenåbent kl. 19-21.