Søren Krarup behøver vel strengt taget ingen nærmere introduktion; som folketingspolitiker, sognepræst, debattør og meget andet, har Krarup længe været i mediernes søgelys for sine holdninger, han sammen med fætteren og præstekollegaen, Jesper Langballe, har fået både ris og ros for.

Det er dog ikke i egenskaben som politiker, derimod som cand. theol. og sognepræst, at Søren Krarup er indbudt til at tage del i Sct. Mikkels Kirkes sognedag, søndag d. 20. september. Her vil der først være gudstjeneste ved Ole Grabas kl. 10, hvorefter der kl. 11.45 serveres et lækkert frokostbord. Kl. 13-15 giver Søren Krarup så foredrag om menneskerettigheder; noget han har skrevet meget om igennem tiden.

Du kan tage del i hele gildet eller kun enkelte dele. Tilmelding til frokosten skal dog ske til kirkekontoret senest d. 15. september kl. 13.

 

Del på sociale medier