MTE1ODA0OTcxNzA3MjM3OTAxSom en lille optakt for det snarlige jubilæum, der markerer 500-året for reformationen, afholder en række sogne studiekreds med særligt fokus på reformationens fader, Martin Luther. Det er Morten Brøgger, Lise Flindt Hansen, Gitte Marie Rasmussen, Nana Hauge og Poul Damsgaard, der står bag initiativet.

Martin Luther gjorde i 1517 op med, hvad han mente, var en forkert tolkning af vores fælles kristendom. Kendetegnet for Luthers virke blev ordene “Ad Fontes” – tilbage til kilderne; det var nemlig essentielt i hele den opstand, der senere kom til at kendetegne den danske, religiøse retning; protestantismen. Luther mente, at troen alene var et anliggende mellem hin enkelte og Gud.

Det er i dag de færreste, der faktisk ved, hvad der skete i reformationens tidligste år, hvorfor Martin Luthers skrifter endnu er interessante. Det er muligt – ved præsternes hjælp – nu at komme ind på livet af reformatoren.

Studiekredsen afholdes 3 gange i år i Pakhuset v. Skt. Mikkels Kirke:

Onsdag d. 23. september kl. 19-21.
Onsdag d. 21. oktober kl. 19-21.
Onsdag d. 25. november kl. 19-21.