Når man nu besidder et af Danmarks få bevarede vikingeborge, som Slagelse Kommune netop gør, så bør man da også besøge stedet; i hvert fald bør man kende til stedets imponerende og fascinerende historie.

En vandring på Trelleborg er som en vandring i datidens vikingetid. Stedet har planlagt et aktivitetsprogram, der i den næste tid byder på en masse sjov og ballade på vikingeborgen:

slagelse12. september: Blå Flag-arrangement.
Her kan du høre om vikingernes rejser over sø og land. Vikingerne var berygtede i hele Europa for deres togter, der ofte betød plyndringer og voldtægter af de pågældende lande, det gik ud over. På et tidspunkt var vikingerne så stærke, at de have herredømmet over strengt taget hele norden.

19. september: Laugsdag.
Vikingerne har indtaget Trelleborg; du kan her møde vikingerne og høre om deres håndværk.

25. september: Skt. Michaels Nat.
Vikingerne drager til byen, hvor du kan møde dem til sjove konkurrencer, lege og andre vikingeaktiviteter. Det bliver både sjovt og krigerisk.

3. oktober: Laugsdag.
Igen har vikingerne overtaget Trelleborg – hvis ikke du fik hørt nok om vikingernes håndværk tidligere, så kan du komme d. 3. oktober, og høre endnu mere om vikingernes måde at gøre tingene på.

11.-17. oktober: Efterårsferie!
Skolernes efterårsferie giver jo alletiders mulighed for at besøge Vikingeborgen Trelleborg, hvor der hele efterårsferien igennem vil være sjove aktiviteter, madlavning og andet på Trelleborg i tidsrummet 11-15.30.

16. oktober: Vikingernes Gæstebud.
Vikingerne inviterer til middag – dog skal du selv stå for maden. Dette er et gourmet-kursus ud i den kulinariske verden af vikingemad; du kan simpelthen lære at lave en 3-retters vikingemenu.
Det er kl. 10-15.30 og tilmelding skal foretages til trelleborg@natmus.dk senest d. 14. oktober. Det koster 150 kr. at være med.

16. oktober: Når mørket falder på.
Kl. 17 er der aftenomvisning med fakler og båltænding; vikingeborgen bliver noget helt særligt i mørke, hvorfor det absolut er et besøg værd.

17. oktober: Laugsdag.
Sidste mulighed for at møde vikingerne og høre om deres håndværk i år.

Der er altid gratis adgang på museet, dog kan visse aktiviteter koste penge. Du kan læse mere på trelleborgs hjemmeside.
Trelleborg lukker ned d. 1. november og åbner igen til april-måned næste år.