Slagelse Musikhus har samlet et solidt program for november, hvor der kommer flere større kunstnere forbi hhv. Slagelse Musikhus og Badeanstalten til denne sidste efterårsmåned inden vinteren for alvor er over os.

På Dit Slagelse har vi samlet en oversigt over programmet, som kan besigtiges her:

1. november: Solisterier-November.
Solisterier er et koncept udviklet af Dansk Solistforbund, der tager musikken med ud i landets afkroge; herunder til Slagelse Musikhus, hvor man en eftermiddag ganske gratis kan komme i musikhuset og lytte til god musik.
Denne søndag-eftermiddag er det muligt at opleve Leif Kirkvåg samt Henrik Lund og Susanne Dyhr i caféen uden for selve koncertsalen i Slagelse Musikhus.
Tid: kl. 14.
Sted: Caféen i Slagelse Musikhus.

4. november: Onsdagsjam på Badeanstalten.
Onsdagsjam vender stærkt tilbage hver eneste måned, når talentlinjen og Slagelse musikskoles MGK arrangerer onsdagsjam på Badeanstalten til folk, der kunne have lyst til at prøve kræfter af med at stå på en scene. På scenen er der mikrofoner, lydudstyr, forstærkere og et trommesæt, så der er rig mulighed for at lave larm på Badeanstaltens scene.
Tid: kl. 19.30.
Sted: Badeanstalten.

5. november: Nive Nielsen & The Deer Children.
27dd7cddd3c2da4d8b388b00e3c63c22_LNive Nielsen modtog i 2012 “Kronprinsparrets Stjernedryspris” med den begrundelse, at Nive Nielsen på fornemmeste vis ikke bare repræsenterer Danmark, men særligt Grønland med styrke og åbenhed, hvadenten hun turnerer inden for rigsfællesskabets rammer eller under varmere himmelstrøg i Los Angeles eller lignende.

Nu spiller Nive Nielsen sammen med sit orkester, The Deer Children, på Badeanstaltens scene, hvor det for første gang bliver muligt for slagelseanerne at stifte bekendtskab med grønlænderen, der med egne ord betegner sin musik som “sne-musik”, da den kombinerer den grønlandske identitet med nutidig lyd, der i stor stil har henrykket både anmeldere – og som sagt – og kronprinsparret.
Tid: kl. 20.
Sted: Badeanstalten.

8. november: Sunding & Vinding, the melodies of Carl Nielsen.
0e055015385980da4e111a90c5284edc_LCarl Nielsen kunne d. 9. juni 2015 fejre 150 års fødselsdag, såfremt han – noget sensationelt – stadig havde været i live. Komponisten havde dog sørget for at skabe sig et så stort eftermæle, at eftertiden – heriblandt netop Slagelse Musikhus – sørgede for at fejre jubilæet, og sådan set stadig gør det.

Det er denne koncert et levende bevis på. Michael Sunding udgav i samarbejde med Mads Vinding sit album “The melodies of Carl Nielsen” på komponistens fødselsdag. Og det er et album, der kombinerer den danske national-komponists helt store melodier med en “nordisk jazzfeeling og Sundings fortolkninger”, som der står skrevet på Musikhusets hjemmeside.
Tid: kl. 15.
Sted: Slagelse Musikhus.

13. november: Go Go Berlin + Support.
6ef598b10d1539793d4ace8d8b7b613f_LEfter utallige koncerter til fredagsbar og på den lokale bar i Silkeborg, hvor de for alvor fandt den lyd, som Go Go Berlin måtte satse på, er bandet nu på vej til at udgive det andet album i deres karriere. I 2013 udgav de debutalbummet ‘New Gold’, der høstede solide anmeldelser, ligesom den efterfølgende tour, der bragte dem rundt i Danmark og sågar til udlandet.

Kigger man på billedet af de 5 bandmedlemmer, er der tydelige paralleller til 70’ernes britiske rockgrupper, og selv er de heller ikke afvisende overfor disse sammenligninger. De nævner bl.a. Jack White som en inspirationskilde, fordi han har fundet ud af at bruge det, der virkede i 70’erne.
De spiller på Badeanstalten d. 13. november.
Tid: kl. 21.
Sted: Badeanstalten.

14. november: De Eneste To.
De Eneste To er den musikalske duo, Simon Kvamm og Peter Sommer, der hver især har haft strygende karrierer, men som nu turnerer land og rige rundt med hver deres akustiske guitar. Det er blevet til to albums, hvorfra flere af singlerne ligefrem har haft status som landeplager – herunder eksempelvis hittet “Skrig det til træerne” fra det seneste album.

Nu gæster duoen Slagelse Musikhus – sandsynligvis med et miks af både gamle og nye numre fra den velskrivende duo, der med hver deres musikalske vid bringer kombinationen op på et blot højere niveau.
Tid: kl. 21.
Sted: Slagelse Musikhus.

14. november: Die Herren.
Die Herren har til næste år 25 års jubilæum, og det vidner ikke bare om, at U2’s musik er eviggyldig, men også at fremførelsen af musikken til stadighed er meget populær. Die Herren spiller udelukkende U2 og krydrer det med flotte og fængende scenografiske detaljer.

Den 14. november gæster Die Herren Badeanstalten i Slagelse. Det bliver en aften, hvor man vil opleve U2’s bedste og sandsynligvis forbløffes over, hvor meget fantastisk musik, der faktisk er blevet lavet igennem årene.
Tid: kl. 21.
Sted: Badeanstalten.

20. november: Elevatorfører.
d4b22e8d4b1fb6349c7d95bc5629e3c0_LMusikken er inspireret af 60’erne og 70’ernes psykedeliske kunst og musik, når denne gruppe ikke bare tager os på en musikalsk rejse, men også på en rejse igennem vores synssanser. Gruppen “Elevatorfører” består af både musikere og kunstnere – og med produktioner, der kan minde om tidligere psykedeliske udgivelser, skriver de sig ind i en tradition med store sceniske oplevelser.
Tid: kl. 20.
Sted: Badeanstalten.

21. november: Madsen, Møller og From.
Johnny Madsen gæster sammen med sine kompagnoner, Knud Møller og Henrik From, Slagelse Musikhus d. 21. november 2015 på deres akustiske turné, der har fået rosende ord med på vejen fra anmeldere og publikum.
Tid: kl. 20.
Sted: Slagelse Musikhus.

22. november: Cosi Fan Tutte.
Med sin opera ‘Cosi Fan Tutte’, eller på dansk ‘Hvad alle kvinder gør’, forsøgte Mozart at beskrive en naturlig drift i hunkønnet – nemlig utroskabet.
Hvordan hele dette virvar af forvirrende rollespil, utroskab og andre temaer ender, skal ses i Slagelse Musikhus d. 22. november 2015, hvor en gruppe meget talentfulde teater- og operasangere og -sangerinder er gået sammen for at sætte denne opera op til en koncertversion, der giver operaen en helt ny dimension.
Tid: kl. 15.
Sted: Slagelse Musikhus.

27. november: Lord Siva & Danni Toma – IlIve-tour.
Musikkollektivet ‘LIIVE’ i Aalborg tager på en landsturné med musikerne Lord Siva og Danni Toma, der i løbet af de seneste par år hver især har gjort sig bemærkede med nye, originale måder at eksperimentere med musikken på.
Tid: kl. 21.
Sted: Badeanstalten.

28. november: Johnny Logan.
f3ad4a234535b69ec9bf916a25462992_LManden der vel strengt taget ingen præsentation behøver, giver koncert i Slagelse Musikhus.
Tid: kl. 20.
Sted: Slagelse Musikhus.