Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2015-09-28 til 2015-10-06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER
Lørdag klokken 1.14 standsede en patrulje en bil, der kørte på Løvegade i Slagelse. Ved rattet sad en 23-årig kvinde fra Jernbjerg, som ikke virkede helt ædru, hvilket en alkometertest bekræftede. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På Brandholtvej i Sandved blev en knallert standset fredag klokken 16. En alkometertest af føreren – en 65-årig mand fra Bisserup – viste et resultat et stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HÆNDELSER

SKÆLSKØR: Morgenslagsmål i Algade
En 27-årig mand fra Skælskør blev søndag klokken 5.52 anholdt og sigtet for vold. Det skete, efter at han havde været oppe at slås med to andre – en 16-årig og en 18-årig mand, begge fra Skælskør – på Svanetorvet/Algade i Skælskør. Den 27-årige, der var fuld og opfarende, havde truet med en brødkniv og en paletkniv, og under slagsmålet blev den 18-årige bidt i låret, mens den 16-årige blev sparket på benene. Den 27-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 10.06 søndag formiddag.

SLAGELSE: 26-årig taget med stoffer i lommen
En politipatrulje var søndag klokken 3.45 på Gl. Torv i Slagelse, hvor der gik en mand, som umiddelbart virkede påvirket af stoffer. Ved en visitation af manden fandt betjentene 18,6 gram hash og 1,10 gram kokain, fordelt i små poser. Stofferne blev beslaglagt, og den 26-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter afhøring på politistationen i Slagelse blev den 26-årige løsladt igen klokken 6.10.

SLAGELSE: En anholdt for vold og en for at råbe ukvemsord til betjente
En 19-årig mand fra Slagelse var lørdag kl. 3.44 på vej hjem og gik ad stien i Anlægget bag Østre Skole, da han blev passet op af tre yngre mænd. Den ene af de tre unge mænd tildelte ham et knytnæveslag, hvorefter de forsvandt fra stedet. En politipatrulje, som efterfølgende runderede i området fandt – ud fra signalementet af de tre – en 22-årig mand på Skovsøgade, som den 19-årige kunne bekræfte havde været en af de tre, som havde passet ham op. Under politiforretningen, hvor den 22-årige, som er fra Slagelse, blev anholdt og sigtet for vold, stimlede ca. 15 unge mennesker sammen, og den en af disse – en 19-årig mand fra Slagelse – kom med en række stærkt upassende tilråb til betjentene samtidig med, at han gestikulerede, hvorefter han løb i retning af Gammeltorv; men hans kondi var ikke hans stærke side, og en betjent fik hurtigt løbet ham op og anholdt ham samt sigtet ham for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

SLAGELSE: Råbte efter politiet
Lørdag klokken 5.25 var politiet til stede i Slagelse bymidte, og i Skovsøgade var der lidt uro ved værtshusene. En mand ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, og han råbte skældsord og kommentarer til betjentene. Det var en 23-årig mand fra Slagelse, og da han ikke ville dæmpe sig, blev han anholdt klokken 5.25 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Slagelse. Den 23-årige blev løsladt igen klokken 6.20.

SLAGELSE: To anholdt efter larm i nattelivet
Torsdag klokken 23.03 fik politiet en anmeldelse om, at der var uro på Fisketorvet i Slagelse. Ved Upper Hill var der nogle gæster, der larmede og råbte op, og da politiet kom, stak et par mænd af. De blev løbet op i Rosengården, og her fik de at vide, at de skulle forlade bymidten. Det holdt dog kun nogle få minutter, for så var de retur ved værtshuset. De blev herefter anholdt klokken 23.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev de begge taget med til politistationen i Slagelse. Det var en 18-årig mand fra Odense og en 20-årig mand fra Gørlev. Den ene blev løsladt igen klokken 3.55 og den anden klokken 5.

SLAGELSE: Tyv blev løbet op
Onsdag klokken 13.05 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været en tyv i en lejlighed i Klosterhaven i Slagelse. Beboeren i lejligheden – en 52-årig kvinde – havde overrasket tyven, men hun kunne ikke holde ham tilbage, og han stak derfor af. Det er ikke helt klart, hvad tyven havde stjålet, men et vidne fik løbet ham op i Bjergbygade og tilbageholdt ham, indtil politiet kom. Det var en 36-årig mand fra Slagelse, og han blev anholdt klokken 13.11 og sigtet for tyveri. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, og ved en visitation fandt betjentene 0,14 gram brun heroin og et gram kokain på ham. Den 36-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt efter afhøring klokken 14.30.

SLAGELSE: Ung mand udsat for røveri
En 18-årig ung mand sad tidligt søndag morgen klokken 4.30 på en bænk i Træskogården ved musikhuset i Slagelse og ventede på bussen, da der pludselig kom to yngre mænd hen til ham og truede ham til at udlevere pung, telefon og kode til telefonen. Da den 18-årige nægtede, fik han flere knytnæveslag i hovedet og på armene. Herefter stak de to mænd af. De beskrives begge som ca. 20 år, 185 cm høje, arabiske af udseende, ifør hhv. sort og blå dunjakke. Den ene havde en kniv. Politiet hører gerne fra vidner til sagen.

SLAGELSE: Ville ikke gå hjem – anholdt af politiet
Politiet anholdt søndag klokken 2.35 en 26-årig mand fra Vanløse i Skovsøgade i Slagelse. Det skete, efter at den 26-årige var blevet afvist fra en bar, fordi han var fuld, og da politiet bad ham gå hjem, ville han ikke rette sig efter betjentene. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til afsvaling på politistationen i Slagelse. Klokken 6.03 blev den 26-årige løsladt igen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Geddesøparken Hus Torsdag klokken 7 – mandag klokken 7.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Blindekildevej Hus Lørdag klokken 15 – mandag klokken 13.30 Smykker
Slagelse Blindekldevej Hus Søndag klokken 21.30-22 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Blomsterparken Hus Søndag kl. 15 – 21.25 Tablet
Skælskør Drosselvej Hus Søndag den 25. sep. – lørdag kl. 17 Kgl. porcelænsfigur og nogle nøgler
Slagelse Blindekildevej Hus Fredag kl. 20.55 Vides endnu ikke
Slagelse Orionvej Hus Fredag kl. 17.40 – 23.20 Manchetknapper, kontanter og valuta
Slagelse Orionvej Hus Fredag kl. 18.30 – lørdag kl. 2 Umiddelbart intet
Slagelse Vegavej Hus Fredag kl. 16 – lørdag kl. 21.20 Formentlig smykker
Slagelse Søndermarksvej Hus Torsdag klokken 13-16 Håndtaske af mærket Louis Vuitton, tre armbåndsure af mærket Dolce&Gabbana og Guess, kontanter og smykker, blandt andet tre guldarmbånd og fire guldringe
Skælskør Drosselvej Hus Tirsdag klokken 15 – onsdag klokken 14.38 Sølvtøj
Skælskør Nordtoften Hus Tirsdag klokken 17 – onsdag klokken 14.15 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Brombærvej Hus Tirsdag kl. 9 – 22 Umiddelbart intet
Slagelse Hindbærvej Hus Onsdag kl. 1.11 Intet stjålet
Korsør Revvej Hus Lørdag kl. 22 – søndag kl. 0.30 Ukendt kostervalg
Slagelse Skovlodsvej Hus Mandag kl. 17.30 – lørdag kl. 17 PS4

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dalmose Sønder Bjergevej Klokken 10.45-11.30 Bestilt færdselskontrol: En enkelt bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Korsør Skovvej Klokken 12-12.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Korsør Motalevej Klokken 12.45-13.30 Ingen sager
Slagelse Nordbyen Klokken 12-18 Tre blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobiltelefon, en for kørsel uden førerret og en for at køre med en passager bag på en knallert

 

 

Hastighedskontroller

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved betalingsanlægget Mandag klokken 8.52-13.31 ATK 2600 68 50 km/t 83 km/t 12 klip
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 13.35-14.48 ATK 395 0 80 km/t
Slagelse Skælskør Landevej, Lundforlund Fredag klokken 10.55-11.15 Laser 1 50 km/t 67 km/t Bestilt færdselskontrol
Dalmose Laser Fredag kl. 11.40 – 12.05 Laser 1 50 71
Skælskør Skælskør Landevej Fredag kl. 10.55 – 11.15 Laser – bestilt kontrol 1 50 67
Slagelse Kalundborgvej Klokken 13.35-14.40 Laser 5 3 50 km/t 76 km/t Bestilt færdselskontrol: Tre klip

 

Del på sociale medier