Af Frederik Pedersen, Dansk Folkeparti

Frederik Pedersen
Frederik Pedersen

Skal Korsør forblive i forfald? Ja, hvis man ønsker at renovere et par moler ude i Halsskovhave, hvor prisen bliver ca. 20 millioner kroner, for at et par lystfiskere og nogle badedyr skal have adgang til molerne, som før i tiden var afspærret da DSB var ejere af molerne, er det nødvendigt at renovere dem. Så er svaret nej, kun såfremt man ønsker at offentligheden skal have adgang molerne, som består af sænkekasser med sand, som bliver holdt på plads med kampsten. De kan stå der i de næste 50 år og opfylde deres funktion uden problemer.

Men åbenbart så mener man i Fair Balance, at det skal være et krav til kommunen, at de skal renovere molerne, så nogle få lystfiskere kan fiske derfra, med det fremlagte projekt bliver der rigeligt med badefaciliteter når vi taler om Halsskovhaven.

Hvis vi skal bruge 20 millioner kroner på de to moler, så må Michael Gram som sidder i økonomiudvalget og kender til kommunens økonomi jo havde den opfattelse, at velfærden i Slagelse Kommune er for stor. En underlig opfattelse af en tidligere DFer, for hvor skal pengene ellers komme fra? Det glemmer man vist lige at orientere borgerne om.

Ingen tvivl om at man er imod den renovering i Dansk Folkeparti, at der skal tages penge fra den velfærd vi har i kommunen til fordel for et par lystfiskere virker på os som noget helt utopisk og hensynsløst. Og så kalder man det for fair balance?

Korsør er en by der ligger i frit fald og har gjort det de sidste 30 år. Ser man for eksempel på Halsskovsiden, så ligner den noget hen af en Wild West-by der er forladt med tomme forretninger og boliger, en spøgelsesby. Og Korsør bymidte er stort ikke bedre hvad det angår.

Alle ved at vi skal have gjort noget, men det bliver jo kun ved snakken. Hvor er handlingen hende, det er nu det gælder at få rettet Korsør op igen, vi har ikke engang en gågade mere, en sivegade eller en motorvej, kald det hvad I vil, der er ikke engang en mulighed for lidt torvehandel – alt er gået i stå.

Hvor blev Michael Gram af, da men fremlagde et projekt af en Aquapark i Slagelse til flere hundrede millioner kroner. Slagelse har alt hvad der er af idræt med nye boldbaner og et stadion som har kostet millioner af kroner, og så glemte man at der var noget der hed Korsør. Og det kalder I fair balance.

Nej, vi skal have genoprettet Korsør, så vi kan få ressourcestærke borgere der vil noget for Korsør.