Medlem nr. 100 i Ungdomsskolens Klub

Så er sæsonen i Ungdomsskolens Klub godt i gang. Ungdomsskolen har både en fritidsklub og en ungdomsklub i lokalerne på Byskovvej i Slagelse Østby.

Fritidsklubben har åbent hele året for 5. til og med 7. klasse, mens Ungdomsklubben er for alle unge fra 13 år eller 7. klasse til de fylder 18 år.

Ungdomsklubben startede den nye sæson op i uge 37 og har nu netop rundet medlem nr. 100.

Det heldige medlem blev Jasmin El – Beltagi fra 8. klasse på Søndermarksskolen. Jasmin går også på Ungdomsskolens ”Filmnørdehold”.

Fritids og Ungdomsklubben er et af Ungdomsskolen UngSlagelses mange fritidstilbud til de unge i Slagelse. Ungdomsskolen har også ungdomsklub i Dalmose med 63 medlemmer lige nu.

Vil du være med?

Nærmere info om Ungdomsskolens klubber og andre fritidstilbud kan findes på www.ungslagelse.dk og Facebook ”Ungdomsskolen UngSlagelse”

Medlem nr.100 i Ungdomsskolens Klub, Slagelse, Jasmin El-Beltagi.
Medlem nr.100 i Ungdomsskolens Klub, Slagelse, Jasmin El-Beltagi.