Detailhandlen har gennem tiden været et stort offer for røverier, men positive undersøgelser viser, at antallet af røverier i detailhandlen er raslet ned sidste år.

Foto: Bagger Låse

Detailhandlen er en slikbutik for tyve
Historisk set har detailhandlen altid været et stort og forholdsvis nemt offer for tyve. Butikker såsom kiosker, tøjbutikker, supermarkeder og lignende er en guldmine for tyve, der nemt og hurtigt kan løbe afsted med kontanter, spiritus, madvarer, smykker og lignende. Derfor har antallet af røverier i detailhandlen i mange år været tårnhøj, hvilket både er skidt for butikkernes økonomi og for medarbejdernes tryghed.

Et røveri er ofte voldsomt og brutalt og sætter i mange tilfælde psykiske spor hos de tilstedeværende medarbejdere – også selvom røverne sjældent faktisk tyer til vold.

Røverier i detailbranchen er mere end halveret siden 2007
En positiv vending i forhold til røverier i detailhandlen har dog vist sig de seneste år. Tal fra Rigspolitiet viser nemlig at antallet er mere end halveret bare siden 2012, og at vi i 2017 lå på det laveste antal af røverier i detailhandlen siden år 2007.

Undersøgelsen viser, at kurven var helt i bund i 2017 med kun 87 røverier i detailhandlen i forhold til 2009, hvor detailhandlen oplevede over 194 indbrud. Samtidig kan man ud fra opgørelsen udlede at kurven fra 2016 til 2017 er faldet med hele 23%. Dette er en yderst positiv fremgang, som forhåbentligt fortsætter fremadrettet, og som blandt andet kan skyldes, at de forskellige butikker i detailhandlen er blevet bedre til at sikre sig.

Smarte sikringssystemer skræmmer røverne væk
Det er især de lukkede betalingssystemer, som mange tankstationer og detailbutikker efterhånden har erhvervet sig der gør, at tyvene ikke har så meget at komme efter. Dog er der stadig varer i kiosker, supermarkeder og lignende, som røvere finder interessante – nemlig tobaksvarer og spiritus, og derfor er der de seneste år også kommet større fokus på at sikre disse vare i specielle sikrede skabe. Desuden er videoovervågning blevet meget populært, hvilket skræmmer langt de fleste tyve væk, og hvis nogle skulle være modige nok til at røve en videoovervåget butik, hjælper overvågningsvideoerne ofte politiet med at opklare hvem de skyldige er.

Mere fokus på emnet de sidste fem år
Man kan trække tråde tilbage til historien med banker og tankstationer, der led under massevis af røverier, før de for alvor begyndte at sikre sig, og nu er det altså detailhandlen, der har forstået budskabet om vigtigheden i at sikre sig ordentligt.

Bagger Låse & Alarm A/S som er lokal låsesmed i Slagelse, har hjulpet mange virksomheder i Slagelse med sikring. ”Vi har de sidste 4-5 år oplevet en meget større interesse fra lokale butikker omkring sikring. Dette hænger sammen med de mange nye smarte elektroniske låsesystemer som er kommet på markedet, men bestemt også fordi flere danske medier har fokus på emnet,” udtaler Thomas Bagger som er medejer af Bagger Låse.

Bagger Låse har selv haft fokus på emnet de sidste par år via deres landsdækkende kampagne ”Stop Tyven!” og Thomas Bagger udtaler: ”Jo mere fokus der kommer på emnet via medier og de sociale medier, jo mere er virksomheder og private på forkant med sikringen. Der skal ofte nemlig ikke de store tiltag til, før tyven opgiver, og vi tror derfor at øget fokus kan sørge for endnu større fald i statistikkerne i 2018”.

Du kan på Baggers hjemmeside finde gode råd til sikring af erhverv og private boliger her. Lad os håbe at det øgede fokus på emnet kan være med til at formindske indbrudsraten i Slagelse Kommune og resten af Danmark.