Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 24. September 2018 til 02. Oktober 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
SLAGELSE: På natlig tur med amfetamin. Politiet standsede i nat klokken 0.56 en sort varebil på Trafikcenter Alle i Slagelse. Det viste sig at føreren – en 34-årig mand fra Grenå – var påvirket af både amfetamin og kokain. Og ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene desuden noget amfetamin. Så den 34-årige blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, og efter lov om euforiserende stoffer.

Foto: Abw

SLAGELSE: Ung mand måtte køle af på politistationen. En 18-årig ung mand måtte natten til lørdag klokken 0.05 en tur med på politistationen, da han ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. På Gl. Torv i Slagelse havde han optrådt meget råbende og skrigende, og nægtet at gøre som politiet sagde. Han blev lukket ud igen klokken 3.37, da han var kølet lidt ned. Med i lommen havde han en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Tidlig morgentur med promiller og kniv. Fredag klokken 6.11 standsede politiet en sort bil, da den kom kørende ad Jernbanegade i Slagelse. I bilen sad en 23-årig mand fra Slagelse, der ikke havde nogen førerret og oven i købet var spirituspåvirket. Desuden fandt betjentene en ulovlig kniv i bilens dørlomme. De 23-årige blev anholdt og sigtet for at køre spirituskørsel, for at køre bil uden førerret og efter våbenloven.

KORSØR: Haps. Torsdag mellem klokken 17.24 og 18.43 havde politiet en færdselskontrol på Motalavej i Korsør. Her blev seks køretøjer standset. Af dem var der en, som blev sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Han havde heller ingen styrthjelm på, og kørte i øvrigt på en sti, hvor der er knallertkørsel forbudt. Han blev selvfølgelig sigtet for alle overtrædelserne.

SLAGELSE: I byen med hash i tasken. Et par politibetjente var i går eftermiddags klokken 14.45 på patrulje på Sct. Mikkelsgade i Slagelse. Her traf de en 15-årig dreng fra byen, der så noget skyldbetynget ud. Det viste sig, at han havde 11,7 gram hash i sin taske, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Kanonslag. Politiet fik torsdag aften en anmeldelse om, at der var affyret et kanonslag og noget andet fyrværkeri på Valbyvej i Slagelse. En politipatrulje patruljerede efterfølgende i området uden dog at støde på yderligere affyringer eller mistænkelige personer.

SLAGELSE: Brand. Der opstod lørdag klokken 12.47 brand i et toplans hus til en gård på Bildsøvej i Slagelse. Huset blev hurtigt overtændt, men heldigvis kom ingen til skade ved branden. Politiets brandteknikere skal nu undersøge stedet nærmere for at fastlægge, hvad der kan have startet branden.

KORSØR: En 37-årig mand befandt sig søndag klokken 16.45 på en parkeringsplads på Motalevej i Korsør, da en ældre mand råbte til ham, at han var en tyveknægt. Da den 37-årige spurgte ham, hvad han mente med det, truede manden ham med en peberspray, og kørte herefter væk på en knallert. Politiet blev tilkaldt og lidt senere lykkedes det at finde frem til en 74-årig mand, der havde en peberspray. Han blev sigtet efter våbenloven.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Sommervej Villa Lørdag kl. 5.18 Endnu ikke opgjort
Slagelse Svejbøllevej Landejendom Torsdag klokken 8.10-14.35 En iPad
Slagelse Svejbøllevej Landejendom Torsdag klokken 8.30-16.47 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Slotsalleen Hus Mandag klokken 7 – tirsdag klokken 23.07 iPhone X, taske med Mac Pro, en kuffert med tøj og en med sko, et smykkeskrin og en højttaler af mærket B&O
Skælskør Rennebjergvej Landejendom Fredag klokken 8.30-21.30 Møbler og elektronik
Slagelse Hellig Anders Park Lejlighed Lørdag klokken 11.40-16.04 Mindre pengeskab med indhold af kontanter, smykker, et armbåndsur af
mærket
Jaguar og personlige papirer
Slagelse Valbygårdsvej Hus Lørdag klokken 1-10 Kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Stillingevej Mandag kl. 22.55 50-årig mand fra København Spirituskørsel.
Slagelse Trafikcenter Allé Tirsdag kl. 00.56 34-årig mand fra Grenå Narkokørsel.
Slagelse Jernbanegade Fredag kl. 06.11 23-årig mand fra Dianalund Spirituskørsel, kørsel uden førerret samt våbenloven.
Slagelse Bjergbygade Fredag kl. 18.49 72-årig mand fra Slagelse KNALLERTSAG: Spirituskørsel
Slagelse Smedegade Lørdag kl. 04.35 22-årig mand fra Søborg Narkokørsel.
Slagelse Sorøvej Søndag kl. 16.28 22-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Korsør Motalavej Klokken 17.24-18.43</t d> Se
ks køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for ikke at have kørekortet med, og der blev standset en ulovlig knallert, hvor føreren ikke havde styrthjelm på og han kørte på en sti, hvor det ikke var tilladt

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Rude Næstved Landevej Mandag kl. 5.51-11.30 ATK 501 16 60 km/t 84 km/t 1
Dalmose Skælskørvej Fredag kl. 05.30 – 07.45 ATK 150 9 60 km/t 85 km/t 1
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 07.39 – 13.33 ATK 6924 601 110 km/t 174 km/t 12 og 1 betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 08.23 – 10.18 ATK 1067 200 90 km/t 136 km/t 25
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 10.18 – 11.38 ATK 1827 200 90 km/t 137 km/t 14
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 11.38 – 13.45 ATK 2
858
305 90 km/t 136 km/t 16
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.49 – 19.30 ATK 6504 488 110 km/t 156 km/t 5
Slagelse Vestmotorvejen Lørdag kl. 08.16 – 13.45 ATK 7155 182 110 km/t 172 km/t 2 betingede
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 16.01-21.35 ATK – Bestilt færdselskontrol 1403 56 80 km/t 125 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 5.56-11.30 ATK 5979 273 110 km/t 168 km/t Seks klip og en betinget frakendelse