En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt for lokale at støtte Slagelse Håndboldklub, hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra. Aftalen skal være med til at styrke klubbens ungdomsarbejde.

En flok spillere griner, mens de samler bolde og putter dem i nettet midt på banen. Der er ingen tvivl hos dem – det er sjovt at spille håndbold i Slagelse Håndboldklub. Men det er ikke kun spillerne, der har noget at smile af. Det har klubbens bestyrelse også. Den har nemlig underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK.

“Aftalen betyder, at vi kan gøre endnu mere for vores medlemmer. Alle kæmper om de samme sponsorer i byen. Derfor er vi rigtig glade for sponsoraftalen, samt at vi kan være med til at gøre OK mere synlige her. Det glæder os, fordi seleskabet gør en masse godt for lokalsporten,” siger Tommy Hedemand, som sidder i bestyrelsen i Slagelse Håndboldklub.

Sådan støttes håndboldspillerne
Aftalen er simpel. Man kan støtte håndboldklubben med 5 øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Slagelse

Slagelse Håndboldklub har som mange andre foreninger i Danmark underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK. Privatfoto fra Slagelse Håndboldklub.

Håndboldklubs sponsoraftale, så gives støtten uanset, om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får 5 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte de lokale håndboldspillere med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

I den sjællandske håndboldklub håber alle på bred opbakning til aftalen, da bestyrelsen allerede har drøftet, hvad de kommende sponsorpenge skal bruges til.

“Vi vil gerne både kunne tiltrække endnu flere dygtige trænere, og give dem vi har mere uddannelse, sådan det bliver endnu mere attraktivt at spille håndbold hos os,” siger Tommy Hedemand.

Klubben har en ambition om at være for alle og skabe et stærkt fællesskab blandt medlemmerne. For hos Slagelse Håndboldklub lyder mottoet, “Bredden skaber Eliten”, fortæller Tommy Hedemand.

Lokale aktiviteter er OK
OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK også støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.

“Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Fakta om OK og sponsoratet:
OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere.
OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer.
OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund.