Torsdag den 9. maj mødtes 9 politikere på Slagelse Bibliotek til en debat med fokus på to hovedemner i valgkampen: Danmark indenfor EU og den danske sammenhængskraft.

Kulturforsker Kasper Støvring, der har skrevet bogen Sammenhængskraft, var ordstyrer i en debat, der blev både munter og lærerig, ikke mindst grundet en masse spændende spørgsmål fra publikum.

Den danske sammenhængskraft er overskriften på så forskellige emner som udlændinge- og integrationspolitik og centralisering, såvel Danmark i forhold til EU, land i forhold til by, og kommune i forhold til regioner og Christiansborg.

De ni politikere lagde ud med at besvare to spørgsmål:
Hvordan fremtidssikrer man dansk sammenhængskraft og kultur?
Hvor meget skal EU fylde i fremtiden?

Se debatten i uddrag nedenfor…

Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti), Linda Hansen (Enhedslisten), Liselott Blixt (Dansk Folkeparti), Joan Kragh (Alternativet), Peter Seier Christensen (Nye Borgerlige), Naser Khader (Konservative), Marcus Knuth (Venstre), Tom Block (Socialdemokratiet), Emil Blücher (Liberal Alliance). Foto: SDL

Astrid Carøe – sammenhængskraften er under pres

Linda Hansen – vi skal sørge for der ikke er en lille elite der stikker af

Liselott Blixt – sammenhængskraften er under pres pga indvandring

Joan Kragh – grunden til at Danmark er i ubalance er pga strukturreformen

Peter Seier Christensen – vi har ført en uansvarlig udlændingepolitik i årtier

Naser Khader – vi har fået styr på hvor mange der kommer, og vi kan få endnu mere styr på det

Marcus Knuth – 126 (stramninger) – så det er ikke fordi vi ikke har fået noget igennem, vi har fået rigtig meget igennem

Tom Block – skellet mellem de rige og fattige bliver større

Emil Blücher – hvordan kan vi undgå at fattige dør før de rige

Du kan se flere uddrag af debatten på Byportalernes Youtube-kanal