Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet fra den 1. juli til den 9. juli 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
SLAGELSE: Motorcykel beslaglagt
Politiet standsede mandag klokken 10.40 en 53-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på en motorcykel på Torvegade, selvom han havde fået frakendt sit kørekort. Motorcyklen var desuden ikke forsikret. Han blev derfor sigtet for at køre uden førerret og uden forsikring, og da det ikke var første gang, at det var sket, blev motorcyklen også beslaglagt.

SLAGELSE: Taget morgen og aften for narkokørsel
En 23-årig mand fra Slagelse blev mandag klokken 5.35 standset af politiet i en rutinekontrol på Sdr. Stationsvej i Slagelse. En narkometertest gav imidlertid udslag for cannabis, og derfor blev den 23-årige anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Optrinet gentog sig senere på dagen, for klokken 18.30 blev den 23-årige standset af politiet igen. Denne gang på Mariendals Alle, og da narkometeret stadig gav udslag for cannabis, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand for anden gang den dag.

SLAGELSE: Havde hobbykniv og kokain
Politiet tjekkede fredag klokken 20.40 en 21-årig mand fra Korsør på Sdr. Stationsvej i Slagelse. Det viste sig, at den 21-årige havde en hobbykniv med i tasken, og at han desuden havde 2,61 gram kokain på sig. Derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 21.40.

SLAGELSE: Hash i baggården
Fredag klokken 22.03 fik politiet en anmeldelse om, at nogle uvedkommende personer holdt til i en garage i en baggård i Sct. Mikkelsgade i Slagelse, og at de støjede og skabte utryghed. Politiet rykkede ud, og på stedet traf betjentene en 17-årig fyr fra byen, som viste sig at have fire gram hash på sig. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Bøde til butikstyv
Lørdag klokken 13.41 fik politiet en anmeldelse om, at medarbejderne i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse tilbageholdt tre kvinder, der var under mistanke for at have stjålet make up. Det var tre udenlandske kvinder i alderen 24-30 år, og de blev alle tre anholdt og taget med til politistationen i Slagelse, hvor trådene blev redt ud. Det viste sig, at den ene af kvinderne havde stjålet make up-produkter for 332 kroner, og hun blev derfor sigtet for butikstyveri. Inden hun blev løsladt sammen med de to andre kvinder, blev hun præsenteret for en bøde på 600 kroner, som hun betalte på stedet.

SLAGELSE: To sigtet for hærværk mod biler
Natten til lørdag var syv biler, som holdt parkeret på Fælledved ved sygehuset i Slagelse, udsat for hærværk. Det blev knust ruder i bilerne, og der blev stjålet mobiltelefoner og opladere. Et vidne henvendte sig til politiet lørdag, og på den baggrund fandt politiet frem til to 16-årige fyre fra lokalområdet. Den ene blev anholdt lørdag klokken 22.08, mens den anden blev anholdt lidt senere på natten, klokken 0.22. De blev begge sigtet for tyveri. De blev begge løsladt i løbet af natten efter endt afhøring.

SKÆLSKØR: 39-årig sigtet for skud med hardballpistol
En 39-årig mand fra Skælskør blev onsdag klokken 20.14 anholdt i Skælskør. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at der havde været noget uro på et opholdssted på Stationsvej, hvor der var blevet knust en rude og en gerningsmand havde skudt efter en anden mand, som var blevet ramt i hånden og i benet af stålkugler. Ved hjælp af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 39-årige, og sammen med ham blev der fundet en hardballpistol og et antal stålkugler. På gerningsstedet blev der også fundet en knust flaske med brandbar væske. Den 39-årige blev sigtet for kvalificeret vold, for forsøg på brandstiftelse og for hærværk. Det overvejes i øjeblikket, om den 39-årige skal fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.

KORSØR: Færdselskontrol på Motalavej
Færdselspolitiet var tirsdag mellem klokken 16.00 og 19.00 på Motalavej i Korsør. Her blev i alt 18 køretøjer standset og kontrolleret. En knallert blev målt til at kunne køre for hurtigt, og den lovpligtige ansvarsforsikring var ikke i orden, tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, og to blev sigtet for ikke at køre med styrthjelm.

Reglerne om dispensation for at bruge styrthjelm er i øvrigt ændret med virkning fra den 1. juli. Muligheden for at blive fritaget for pligten til at anvende styrthjelm på grund af en lægeattest er fjernet, og samtidig udgår muligheden for at få dispensation fra pligten til at anvende styrthjelm på grund af særlige ikke lægelige forhold. Det kan du læse mere om på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

KORSØR: Politiet undersøger brande
To brande hærgede natten til tirsdag henholdsvis Netto på Kjærsvej og en børnehave, der ligger ved siden af. Klokken 23.54 indløb anmeldelsen om branden i Netto, og selv om brandvæsenet fik branden under kontrol, skete der en del skade på bygningen og i butikken. Få minutter senere kom anmeldelsen om branden i børnehaven, hvor brandskaderne blev begrænset. Politiet efterforsker begge brande som forsætlig brandstiftelse, og politiets teknikere skal nu undersøge brandstederne nærmere.

KORSØR: 45-årig anholdt efter vold
Politiet anholdt søndag klokken 19.46 en 45-årig mand fra Korsør, som tidligere på aftenen havde været i klammeri med en anden gæst på en beværtning på Halskovvej i Korsør. Det var tilsyneladende en diskussion om kontanter, der gjorde, at den 45-årige gav en 39-årig mand fra Korsør et knytnæveslag og tog kvælertag på ham. Politiet blev tilkaldt og den 45-årige blev sigtet for vold, og han fik samtidig et forbud efter restaurationsloven mod at komme på stedet fremover. Den 45-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.45.

SLAGELSE: Havde kokain
Politiet bemærkede søndag klokken 00.40 to mænd på 34 og 35 år – fra henholdsvis Slagelse og med ukendt adresse – ved en cafe i Jernbanegade. Det viste sig, at den 34-årige havde en pølsemandspose med 0,43 gram kokain på sig, mens den 35-årige havde 0,57 gram kokain. Begge blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Nægtede at oplyse navn
En 19-årig mand fra Greve blev anholdt lørdag klokken 04.43 i Slagelse midtby, efter at han havde nægtet at oplyse sit fulde navn til politiet. Tværtimod valgte at han at løbe fra stedet. Han blev dog kort efter genkendt og standset, og sigtet for at overtræde retsplejeloven. Han blev løsladt igen klokken 05.25, men fik en bøde på 1000 kroner.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Dannevirkevej Lejlighed Lørdag klokken 20.00 – søndag klokken 2.00 iPad
Boeslunde Borgbjergvej Hus Lørdag klokken 0.30-1.00 En grå rygsæk med personlige papirer
Slagelse H.C. Andersensvej Hus Lørdag klokken 4.24 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Hagvardsvej Hus Søndag klokken 0.55 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Slagelse Kassebjerggpårdsvej Hus Fredag klokken 16.00 – lørdag klokken 9.00 Armbåndsur af mærket Omega, B&O Beosound 2 og smykker
Slagelse Uranusvej Hus Lørdag klokken 3.26 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Uranusvej Hus Lørdag klokken 3.25 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Rugmarken Hus Torsdag klokken 8.34 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Dalmose Lærkevej Villa Mandag kl. 05.30 En dametaske
Slagelse Banehegnet Villa Mellem søndag kl. 21.00 og mandag kl. 09.00 Ikke opgjort
Dalmose Lærkevej Villa Mandag d. 1. juli kl. 05.30 Taske med personlige papirer
Slagelse Torvegade Lejlighed Torsdag d. 27. juni mellem kl. 17.30 og 17.35 Smykker

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Tirsdag kl. 16.00 – 19.00 18 køretøjer kontrolleret, heraf:
1 sigtet for at køre på en for hurtig knallert, en sigtet for ikke at have gyldig forsikring, 3 sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen og 2 sigtet for ikke at anvende styrthjelm på knallert/motorcykel.
Slagelse Trekanten Søndag kl. 00.13 22-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Vestmotorvejen Mandag klokken 15.45-19.45 ATK 3789 22 130 km/t 159 km/t
Rude Næstved Landevej, Venslev Lørdag klokken 7.27-13.30 ATK 408 12 60 km/t 89 km/t To klip
Slagelse Holbækvej Fredag klokken 7.40-9.15 Laser 6 80 km/t 141 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Slagelse Vestmotorvejen Søndag klokken 7.10-13.10 ATK 8049 85 130 km/t 167 km/t En betinget frakendelse
Rude Næstved Landevej i Venslev Onsdag kl. 13.47 – 19.35 ATK 571 8 60 km/t 87 km/t 3 klip
Slagelse Byskovvej Tirs
dag kl. 16.24 – 19.30
ATK –
Bestilt færdselskontrol
382 64 50 km/t 81 km/t 10 klip
Slagelse Drøsselbjergvej Tirsdag kl. 13.34 – 15.45 ATK –
Bestilt færdselskontrol
126 14 40 km/t 63 km/t 2 klip
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag kl. 13.15 – 19.45 ATK 8767 49 130 km/t 165 km/t En betinget frakendelse
Slagelse Holbækvej Mandag kl. 08.45 – 09.45 Laser 100 4 80 km/t 121 km/t 4 klip
Slagelse Rosenkildevej Mandag kl. 13.20 – 15.20 ATK –
bestilt færdselskontrol
451 11 50 km/t 75 km/t 2 klip
Slagelse Korsørvej Mandag kl. 15.49 – 19.15 ATK –
bestilt færdselskontrol
889 13 80 km/t 106 km/t Ingen klip
Del på sociale medier