Slagelse Kommune har i dag, den 31. juli, anmodet Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi om at iværksætte en efterforskning af Flux Water m.fl. efter et udslip af miljøskadelige stoffer, neonikotinoider, til Jernbjerg Å.

Slagelse Kommune har 31. juli henvendt sig til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi med henblik på, at der eventuelt rejses tiltale for udledning af miljøskadelige stoffer, neonikotinoider, til Jernbjerg Å. Det sker efter Slagelse Kommune har målt for høje værdier af det giftige stof neonikotinoider i spildevand i Jernbjerg Å.

Slagelse Kommune har i det rensede spildevand fra virksomheden Flux Water målt meget høje koncentrationer af neonikotinoider. Flux Water har ikke tilladelse til at modtage, behandle eller udlede spildevand indeholdende neonikotinoider.

Slagelse Kommune har undersøgt sagen om udslippet af neonikotinoider, og det er disse undersøgelser, der nu får Slagelse Kommune til at anmode politiet om at efterforske udslippet. Det er nu op til politiet at efterforske udslippet og tage stilling til, hvem der evt. skal rejses tiltale mod.

Flux Water har forbud mod at udlede spildevand og modtager p.t. ikke mere flydende affald til behandling. Forbuddet bliver opretholdt indtil Flux Water har dokumenteret overfor Slagelse Kommune, at der ikke længere er risiko for at udlede neonikotinoider til Jernbjerg Å.

Da sagen nu er overgået Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har Slagelse Kommune ikke yderligere at tilføje til den politimæssige efterforskning.

Foto: ABW