Stigende besøgstal og store planer for vikingeborgen Trelleborg skaber behov for bedre parkeringsforhold. I går blev den nye parkeringsplads ved Trelleborg indviet.

Parkeringspladsen er etableret med respekt for fortidsmindet, og land-skabsarkitekt Birgitte Fink har søgt inspiration i fortidslevnet og datidens brug af egetræ, da hun tegnede pladsen.

Pressefoto: Trelleborg.

– Det har været vigtigt for mig, at indgangen til Trelleborg fører de besø-gende tilbage til vikingetiden, og bidrager til de besøgendes oplevelse. Derfor er der volde med græs rundt om pladsen, og der er egetræer på alléen, der fører hen til indgangen, siger Birgitte Fink.

Parkeringsanlægget og det nye indgangsparti er designet, så de besøgen-de kan se selve ringborgen, når de kører ind på parkeringspladsen, og dermed få et indtryk af det imponerende anlæg. Samtidig er der plads til, at der kan stilles borde eller boder op ved parkeringsanlægget, så de besøgendes oplevelse starter allerede på parkeringspladsen.

– Trelleborg har på fem år haft en stigning i antallet af besøgende fra 30.000 til cirka 80.000 besøgende årligt. Det vidner om, at mange har fået øjnene op for Trelleborg som en spændende seværdighed for hele familien og ikke mindst de mange aktiviteter, som vikingeborgen har at byde på. De
mange ekstra besøgende, som vi også har set i år både til sankthans og Vikingefestivallen, har betydet, at der er brug for bedre parkeringsfor-hold. Derfor har vi skabt flere parkeringspladser, og det er min vurdering, at der nok også kan blive brug for endnu flere pladser i fremtiden, siger borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (A).

Nationalmuseet som varetager driften af Trelleborg værdsætter de bedre parkeringsforhold, der giver plads til en fortsat udvikling af vikingebor-gen, så stedet er forberedt til de store projekter, der er planlagt, ikke mindst etabling af rekonstruktion af et udsnit af den oprindelige ringborg.

– Trelleborg er fuld af levende formidling, så det er ikke mærkeligt, at besøgstallet har været støt stigende igennem de senere år. Derfor er vi meget glade for, at Slagelse Kommune har gjort det muligt at udvide parkeringsområdet, så vi kan sikre gæsterne en ordentlig modtagelse fremover, siger Nationalmuseets vicedirektør for Museer og Slotte, Erik Als.

Del på sociale medier