I hele juni måned donerede Louis Nielsen Slagelse og resten af Louis Nielsens 77 butikker 10 kr. for hver synstest, der blev foretaget i butikken. Samtidig tilbød butikken deres synstest med sundhedstjek gratis for at få så mange som muligt ind til en synstest.

Louis Nielsen Slagelse og chefoptiker Stine Maiken Skov donerer 200.000 kr. til LykkeLiga. Det sker efter, at butikken, sammen med Louis Nielsens øvrige butikker, donerede 10 kr. for hver gratis synstest med sundhedstjek foretaget i hele juni.

Hos Louis Nielsens butikker i Slagelse oplevede chefoptiker Stine Maiken Skov og kollegerne ekstra trafik i butikken, formentlig fordi det var muligt at passe på sit syn og støtte børnene fra LykkeLiga på én og samme tid. Derfor takker Stine Maiken Skov nu alle, der kom ind og fik foretaget en synstest med sundhedstjek, fordi de samtidig støttede LykkeLiga.

På landsplan blev det til 20.000 synstest, og det beløber sig til 200.000 kr., som doneres direkte til LykkeLiga.

– Det er en win win for alle, og vi skylder alle, der fik en synstest, en stor tak. Ved at få en synstest tog de vare på deres syn og samtidig støttede de LykkeLiga. At vi nu kan forære dem 200.000 kr. til de dejlige børn i LykkeLiga, er naturligvis dejligt, fortæller projektleder hos Louis Nielsen, Rune Steiness. Han står bag samarbejdet, sammen med Rikke Nielsen, der er leder for LykkeLiga.

Glade for støtten, der går direkte til børnene
Netop Rikke Nielsen og LykkeLiga er glade for støtten og takker butikken, ligesom hun fortæller, at pengene bruges på gode oplevelser til LykkeLigas knapt 700 børn, der spiller på LykkeLiga-holdet i hele Danmark.

– Vi selvfølgelig glade for støtten. Vi skal bruge pengene på at arrangere træningslejre og andre spændende arrangementer for børnene, så de igennem håndbolden kan få gode oplevelser og glemme alt om de diagnoser, de ellers ofte bliver mødt af, fortæller Rikke Nielsen.

Udover den store støtte til børnene hos LykkeLiga, er Louis Nielsen Slagelse og chefoptiker Stine Maiken Skov, af en anden årsag, også glad for, at så mange valgte at kigge forbi butikken til en gratis synstest. Regelmæssige synstest kan nemlig forhindre 50 % af alle synstab i Danmark, viser en undersøgelse foretaget for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund i 2018.

– Vi ved, at det kan betale sig at gøre en forebyggende indsats ved at få undersøgt øjnene regelmæssigt. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det lykkedes at få 20.000 danskere forbi til en synstest, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Mange LykkeLiga-børn har synsproblemer
Blandt LykkeLigas knapt 700 håndboldbørn har en markant andel af dem synsproblemer, og derfor er det oplagt for Louis Nielsen Slagelse at støtte de håndboldglade børn.

– Det er helt naturligt for os at finde sammen med LykkeLiga og støtte alle deres glade håndboldbørn. Den glæde de får igennem håndbolden, er afhængig af deres syn, som mange af dem har problemer med, så det er oplagt, at vi sammen sætter fokus på synet, fortæller Rune Steiness.

Netop synet lægger da også mange af børnene og forældrene i LykkeLiga på sinde. Rikke Nielsens egen datter, Magda Lundsgaard, er helt afhængig af sine briller for at kunne spille håndbold, lege og gå i skole.

– Mange af vores spillere har nedsat syn, og vi er ekstra opmærksomme på udfordringen, fordi uden synet er det svært at være med på håndboldbanen. Det har vi oplevet ved børn, der først sent har fundet ud af, at de skulle have briller, fortæller Rikke Nielsen.