Internering og tvangssterilisationer kendetegnede Dansk Åndssvageforsorg i perioden 1934 til 1959. Sigtet var først og fremmest at såkaldt minusindivider skulle forhindres i at føde degenererede børn. Den tids ansvarlige myndigheder frygtede, at de kunne formere sig i stor hast i kraft af svag moral og letlevende adfærd. Man frygtede epidemier af kønssygdomme.

Mange af tidens ’minusindivider’ fejlede ikke noget, men de var fattige og hutlede sig gennem tilværelsen på samfundets bund. De blev sat i arbejde i Åndsvageforsorgen og var med til at opretholde livet på anstalterne gennem hårdt arbejde i blandt andet landbrug, gartneri og som hjælpepersonale. Derved kunne omkostningerne ved anstalternes drift holdes nede. Der var også svært handicappede åndssvage på Andersvænge, herunder mange med fysiske handicap, som blev opbevaret på ofte under kummerlige forhold, fastspændt til sengen eller stolen på overfyldte sovesale.

Nyt syn på de åndsvage.
Åndsvageloven i 1959 ændrede totalt synet på åndsvage. Det såkaldte normaliseringsprincip skulle sikre de åndssvage en tilværelse så normal som muligt, og i dag kaldes åndssvage som bekendt udviklingshæmmede.

Andersvænge har været en af de absolut største arbejdspladser i Slagelse. I flere forskellige faste og skiftende udstillinger i det gamle centralkøkken og centralvaskeri fortæller Dansk Forsorgshistorisk Museum om en mørk tid i danmarkshistorien og om livet på åndssvageanstalten.

Grupper på min. 10 personer kan aftale besøg på andre tidspunkter ved at skrive til info@forsorgshistorien.dk eller ringe til 42 71 44 55 på hverdage mellem kl. 12 – 14. En guidet rundtur koster 25 kr. pr. person. Foredrag og rundvisning koster 500 kr. for de første 10 og 30 kr. pr. følgende person.

Vil du vide mere, så læs videre her på Dit Slagelse’s partnerside.