Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/02/17 til 2020/02/25.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
I går klokken 20.25 kom en 48-årig mand fra Skælskør kørende i bil ad Konge-Åsen i Skælskør. Det var imidlertid noget svært for ham at styre uden om en parkeret bil, som han ramte på den ene side. Det fik ham dog ikke til at blive ved den bil, han havde ramt – i stedet forsøgte han at stikke af. Men vidner, der havde set sammenstødet, tilkaldte politiet og kort efter blev den 48-årige anholdt. Det viste sig, at hans promille var en del over det tilladte, og derfor var det ikke så mærkeligt, at han havde problemer med at holde bilen på vejen. Han blev sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve. Han kan nu se frem til et retsligt efterspil.

HÆNDELSER
SLAGELSE: Truede politiet
En patrulje bemærkede tirsdag klokken 01.10 en bil, der holdt i tomgang på Slagelse Landevej. I bilen sad to mænd og sov, selvom bilen var tændt. Føreren, som var 51 år og fra Kettinge, virkede påvirket af spiritus og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Han havde desuden ikke noget kørekort. Han blev derfor anholdt klokken 01.04, og sigtet for både spirituskørsel og kørsel uden førerret. Det fik den anden mand i bilen, som var 29 år og fra Skælskør, til at blive vred og opfarende, og han nægtede at forlade stedet, selvom politiet bad ham om det. Han truede desuden en politimand. Han blev derfor anholdt klokken 01.15, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, true en politimand og lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

KORSØR: Sigtet for trusler efter vejvrede
En 22-årig mand uden fast bopæl blev sent fredag eftermiddag anholdt på Motalavej i Korsør. Han er sigtet for trusler. Tidligere på eftermiddagen havde 22-årige et verbalt sammenstød med en 28-årig mand fra Korsør i trafikken, og her havde han truet med at stikke den 28-årige ned. På baggrund af forklaringer om, hvilken bil den 22-årige kørte i, fandt politiet frem til ham, og han blev anholdt klokken 17.25. Det viste sig ydermere, at han ikke havde noget kørekort, og at han havde taget bilen uden tilladelse fra ejeren. Derfor blev han også sigtet for kørsel uden førerret og for tyveri af bilen. Den 22-årig blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 18.42.

KORSØR: Kolonihavehus udbrændt
Brandvæsen og politi blev fredag klokken 22.33 kaldt til et kolonihavehus på Jakobstien i Korsør, hvor der var udbrudt brand. Huset var helt overtændt og brændte helt ned, men ingen kom til skade ved branden. Politiet skal nu undersøge brandårsagen.

SLAGELSE: 21-årig sigtet for vold
Politiet anholdt lørdag klokken 6.30 en 21-årig mand fra Slagelse på Gl. Torv i Slagelse. Det skete, efter at en 24-årig kvinde var blevet overfaldet med nogle slag. Der opstod noget tumult på stedet, og det endte med, at en tilkaldt politipatrulje anholdt den 21-årige. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 8.05. Den 24-årige blev behandlet på skadestuen for sine knubs.

KORSØR: Beruset mand kørte ind i parkeret bil
I går klokken 20.25 kom en 48-årig mand fra Skælskør kørende i bil ad Konge-Åsen i Skælskør. Det var imidlertid noget svært for ham at styre uden om en parkeret bil, som han ramte på den ene side. Det fik ham dog ikke til at blive ved den bil, han havde ramt – i stedet forsøgte han at stikke af. Men vidner, der havde set sammenstødet, tilkaldte politiet og kort efter blev den 48-årige anholdt. Det viste sig, at hans promille var en del over det tilladte, og derfor var det ikke så mærkeligt, at han havde problemer med at holde bilen på vejen. Han blev sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve. Han kan nu se frem til et retsligt efterspil.

SLAGELSE: Mand opførte sig dårligt i toget
Fredag aften klokken 17.48 sad der en 25-årig mand i et tilsyneladende temmelig dårligt humør i et tog på vej til Slagelse. Manden råbte og opførte sig meget truende over for de andre passagerer. Han havde ingen billet og ville ikke oplyse, hvem han var. Så da toget trillede ind på Slagelse Station, stod politiet og tog imod. Den 25-årige, der er fra Dannemare, blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og efter retsplejeloven, og så fik han lov at køle lidt ned i nogle timer på Næstved politistation.

SLAGELSE: 33-årig sigtet for vold
En 22-årig mand var fredag aften udsat for vold i et motionscenter i Jernbanegade i Slagelse. Den 22-årige fik tilsyneladende uden nogen grund to slag i hovedet et med flad hånd af en anden mand, så han fik et blåt øje. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet lørdag formiddag frem til en 33-årig mand fra byen, der blev sigtet for vold.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Violvej Hus Torsdag klokken 13.30 – søndag klokken 12.45 Guldsmykker og kontanter
Skælskør Havnevej Hus Søndag klokken 15.00 – fredag klokken 15.35 Sølvtøj og kgl. Porcelæn
Slagelse Teglværksvej Hus Onsdag klokken 18.00 Smykker, armbåndsur af mærket Tommy Hilfiger og to pas
Bisserup Voldstien Hus Søndag klokken 15.00 – mandag klokken 15.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Korsør Norbrinken Hus Lørdag klokken 10.00-22.30 Vin, soundbar og tv af ukendt mærke, kontanter og en iPad
Slagelse Seerdrupvej, Fårdrup Hus Fredag klokken 9.15 – tirsdag klokken 9.14 Tøj, indbo, parfumevarer og forskellige hjemmeelektronik

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Bildsøvej Mandag klokken 15.01-16.13 To blev sigtet for hastighedsovertrædelser, der kostede et klip
Slagelse Ndr. Ringgade Mandag klokken 19.00-19.30 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en enkelt for at køre for hurtigt
Slagelse Stillingevej Mandag klokken 15.55-17.16 Tre blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 60 km/t, og de står alle tre til et klip i kørekortet. En enkelt blev målt til at køre 106 km/t, og det giver en betinget frakendelse

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Skælskør Landevej Mandag klokken 13.12-15.01 ATK 314 6 70 km/t 83 km/t Ingen klip
Slagelse Ingemannsvej Mandag klokken 15.49-19.15 ATK 283 6 50 km/t 70 km/t En klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag klokken 7.45-14.00 ATK 5622 127 110 km/t 159 km/t Tre klip
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 5.15-8.45 ATK 828 24 60 km/t 85 km/t To klip
Slagelse Slagelse Landevej, Harrested Torsdag klokken 7.02-13.03 ATK 2011 24 80 km/t 106 km/t
Slagelse Vestre Ringgade Torsdag klokken 8.45-12.15 ATK 936 22 50 km/t 68 km/t
Slagelse Skælskør Landevej Onsdag klokken 7.02-13.15 ATK 809 10 70 km/t 88 km/t
Slagelse Vestre Ringgade Onsdag klokken 10.15-17.00 ATK 1855 48 50 km/t 74 km/t Tre klip
Boeslunde Skælskør Landevej Tirsdag klokken 16.21-19.15 ATK 507 10 80 km/t 116 km/t To klip
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag klokken 13.21-15.55 ATK 226 1 70 km/t 84 km/t
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag klokken 5.29-11.30 ATK 3243 137 110 km/t 157 km/t Otte klip