Sørbyhallen lagde igen halvgulv til et af områdets største fodboldstævner i indefodbold.

Efter et par års pause med børne- og ungdomsfodbold i Weisleder Cup, blev det igen forsøgt med de yngre spillere – og hvilken succes. Børnene og de unge havde savnet dette stævne!
60 fodboldhold fra nær og fjern deltog i Sørby Fodbolds stævne. 

Pressefoto Sørby Fodbold

De mange hold kom hovedsageligt fra Vestsjælland, men også fra Lolland og Københavnsområdet. “Imponerende, at en lille lokal fodboldklub formår at tiltrække hold langvejs fra” udtaler stævneleder Flemming Madsen. I år eksempelvis fra KB (Frederiksberg, København), Havdrup, Bramsnæs, Kløvermarken (Amager), efterskolehold fra Halstedhus IF (nær Nakskov).

KB kom med flere hold til de yngste årgange. Som altid, når poderne spiller er hele familien ved sidelinjen. Sørbyhallen var derfor tæt pakket med masser af tilskuere, da de små stjerner forsøgt sig med den lille læderbold. Helt bevist valgte arrangørerne, at de 3 yngste rækker ikke havde fokus på resultater; alle spillerne blev vindere, alle fik samme flotte medalje. De var nogle seje gutter, som modtog en rigtig medalje.

Udfaldet af drengekampene i årgange 2011 og 2010 blev – pudsigt nok – at de samme klubber endte som nr. 1, 2 og 3. De lokale hold fra Sørbymagle viste ikke meget gæstfrihed og vandt guldpokalerne. Slagelseholdene B73 blev henvist til 2. pladserne, mens gæsterne fra Havdrup kørte hjem med 3. pladserne.

Som en nyhed til Weisleder Cup var der også pigefodbold. Det blev også en stor succes. 8 pigehold deltog. Efter gruppekampene blev der spillet bronzekamp. Her var FC Storebælt 2 klart bedst. Finalen blev en dyst mellem pigerne fra Slagelse (B73) og fra Korsør (FC Storebælt 1). Efter en meget lige kamp kunne B73 kåres som samlet vinder af pigegruppen.
Det kvindelige islæt fortsatte med nyheder; dame senior havde også præmiere til Weisleder Cup; også her en stor succes. Det blev nogle meget jævnbyrdige kampe. FC Storebælt var samlet bedst, Gudinderne fra Hvalsø næstbedst, mens amagerkaner Kløvermarken FB blev nr. 3. Helt fantastisk præmiere af pigerne og dame senior.

“Tak for i dag og virkeligt et godt stævne at komme til. Håber vi ses igen snart”, Nicolai, træner for KB

“Det er et rigtig godt stævne – dejligt at møde andre hold, vi ikke plejer at spille imod, fedt med lyd og lyseffekter, masser af målpræmier, Brøndby-billetter og en masse jævnbyrdige kampe.
Godt organiseret af jer og fantastisk stemning i hallen. Godt med det overlap fra den ene aldersgruppe til den anden.” Astrid og Christian, trænere for årgang 2008 piger og dame senior.

Herre senior havde et fantastisk højt niveau i årets Weisleder Cup. Slagelseholdene var bedst af alle og tog de 3 første pladser; “Under Uret, Nytorv” nr. 1, “Det Mexicanske Bøfhus” nr. 2 og nr. 3 blev Slagelse IK.

De ældre mænd (old boys) forsøgte sig også med den runde læderbold. Holmris B8 tog guldet, sølv til Byens Tagrens og bronze til Glumsø Old boys
Nogle helt fantastiske dage i Sørbyhallen med mere end 100 fodboldkampe i Sørbyhallen og masser af tilskuere fra nær og fjern.

Vindere af Weisleder Cup 2020