Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/05/11 til 2020/05/19.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

HÆNDELSER
KORSØR: Råbte og kastede med flaske
Politiet fik torsdag klokken 11.39 en anmeldelse om, at en kvinde var noget højtråbende og optrådte utryghedsskabende uden for Lidl på Motalavej i Korsør. Kvinden havde tilsyneladende været oppe at skændes med en ekskæreste, og i frustration kastede hun en flaske efter ham – som dog ramte en bil i stedet. Det var en 39-årig kvinde fra Korsør, og hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Stjal energidrik til 6,95 kroner
Torsdag klokken 15.15 fik politiet en anmeldelse om, at personalet i
Netto på Skovvejen i Slagelse havde tilbageholdt en kunde, der var gået gennem kassen uden at betale for en energidrik til 6,95 ktonrt, som han havde stoppet i lommen. Den pågældende var i første omgang ikke indstillet på at tale med personalet om sagen, og forsøgte at løbe væk, men han blev indhentet og fastholdt, indtil politiet kort efter ankom. Det var en ung mand, som først fortalte politibetjentene, at han var 14 år gammel, men det viste sig at være en sandhed med modifikationer. Det var en 17-årig fyr fra Dalmose, og han blev anholdt klokken 15.13 og taget med til politistationen i Slagelse. Han blev sigtet for butikstyveri og fordi han ikke gav de rigtige oplysninger om sin fødselsdag, blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. De sociale myndigheder blev underrettet, inden han blev løsladt igen klokken 16.50.

VORDINGBORG: Hoppede op på bil og sparkede forruden i stykker
Tirsdag klokken 2.12 blev politiet kaldt til Algade i Vordingborg, hvor en mand slog på bilerne. I ét tilfælde havde han hoppet op på kølerhjelmen af en parkeret bil og sparket forruden i stykker. Politiet anholdt klokken 2.47 en 19-årig mand fra Vordingborg. Han blev sigtet for hærværk, og da han var noget udadreagerende, blev han taget med til politistationen i Næstved. Den 19-årige blev løsladt igen tirsdag morgen klokken 8.01.

SLAGELSE: Bakkede ind i anden bil – sigtet for spritkørsel
Politiet fik mandag klokken 12.03 en anmeldelse om, at der sket et mindre færdselsuheld på p-pladsen ved Netto på Østre Alle i Slagelse. En bilist – en 37-årig mand fra Slagelse – var bakket ind i en anden bil med en 45-årig mand fra Slagelse som fører, og de to mænd havnede i en højlydt meningsudveksling. Da politiet ankom til stedet, viste en alkometertest, at den 37-årige havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

VORDINGBORG: Hoppede op på bil og sparkede forruden i stykker
Tirsdag klokken 2.12 blev politiet kaldt til Algade i Vordingborg, hvor en mand slog på bilerne. I ét tilfælde havde han hoppet op på kølerhjelmen af en parkeret bil og sparket forruden i stykker. Politiet anholdt klokken 2.47 en 19-årig mand fra Vordingborg. Han blev sigtet for hærværk, og da han var noget udadreagerende, blev han taget med til politistationen i Næstved. Den 19-årige blev løsladt igen tirsdag morgen klokken 8.01.

KORSØR: Brændte garage ned med ukrudtsbrænder
En ældre mand fra Korsør kom fredag eftermiddag galt afsted med en ukrudtsbrænder. Han ville fjerne ukrudt ved en garage, men fik ved et uheld antændt træværket og hele garagen endte med at brænde ned. Heldigvis kom ingen til skade og der var ingen fare for de omkringliggende ejendomme eller personer. Den ældre mand blev sigtet for at overtræde beredskabsloven. Politiet opfordrer til, at man er særdeles varsom, når man bruger ukrudtsbrændere i det tørre vejr og at man altid holder en god afstand til bygninger i nærheden.

KORSØR: Kørte bevidst ind i anden bil
Politiet fik lørdag klokken 14.57 en anmeldelse om, at en mand var kommet kørende i en bil i Korsør, da en anden bil var begyndt at følge efter dem. Den anden bil blev kørt meget aggressivt og flere gange blev den bevidst kørt ind i parrets bil. Da de to biler kørte ind på en tankstation, blev der desuden kastet sten mod bilen, og senere steg en person ud og kom truende frem med en kniv i hånden. På baggrund af vidneforklaringer og politiets øvrige efterforskning lykkedes det at finde frem til en 22-årig mand uden fast bopæl, der blev anholdt klokken 15.55 og sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed, trusler på livet, hærværk og for at overtræde knivloven. Han blev løsladt igen klokken 20.08.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Boeslunde Hovstien Hus Mandag kl. 10.20 – 13.10 Kamera, 2 Playstation, 2 gamer PC’er, 1 bærbar computer, 1 iPad og kontanter
Korsør Vinkelvej Hus Lørdag kl. 10.00 – 17.00 En mappe, tøj og værktøj
Dalmose Vibevej Hus Onsdag klokken 07.30-15.45 Kamerataske med indhold, kontanter, Ipad Air 2, smykker og ure

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Byskovvej Onsdag klokken 15.20-16.20 Hastighedskontrol m/laser – seks bilister sigtet for at køre for stærkt, med klip til følge, en sigtet for at have anvendt håndholdt mobil under kørslen, en sigtet for at have ændret knallert konstruktivt.
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 15.10 – 15.44 Hastighedskontrol – en sigtet for at køre for hurtigt, med klip til følge
Korsør Ørnumvej Torsdag klokken 15.27 – 15.44 Hastighedskontrol – to sigtet for at køre for hurtigt, med klip til følge, en sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele, en sigtet for ikke at have sikret sit køretøj og en sigtet for ikke at have kørekort med sig

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Smedegade Mandag kl. 15.56 – 19.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
526 2 50 km/t 65 km/t
Slagelse Bildsøvej Mandag kl. 13.08 – 15.16 ATK –
bestilt færdselskontrol
209 6 50 km/t 73 km/t 1 klip
Slagelse Vestre Ringgade Mandag kl. 13.30 – 19.55 ATK –
skolevej
1737 49 50 km/t 77 km/t 3 klip
Slagelse Skælskør Landevej Fredag kl. 8.56 – 11.30 ATK 219 1 70 km/t 93 km/t
Slagelse Vestre Ringvej Torsdag klokken 07.36 – 13.45 ATK 1793 15 50 km/t 65 km/t
Skælskør Vedskølle Skovvej Tirsdag klokken 13.12 – 15.30 ATK – bestilt færdselskontrol 38 4 50 km/t 78 km/t 1 klip
Skælskør Sorøvej Tirsdag klokken 15.59 – 19.00 ATK – bestilt færdselskontrol 252 63 50 km/t 117 km/t 18 klip, 1 betinget frakendelse og 1 ubetinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 10.10 – 16.10 ATK 4928 183 110 km/t 177 km/t 1 klip og 3 betingede frakendelser
Slagelse Bildsøvej Torsdag klokken 06.31 – 09.15 ATK – bestilt færdselskontrol 165 25 50 km/t 84 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Stillingevej Torsdag klokken 09.39 – 13.11 ATK – bestilt færdselskontrol 583 89 50 km/t 87 km/t 13 klip og betinget frakendelse 1
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 07.34 – 14.00 ATK 1463 37 50 km/t 72 km/t 2 klip