Flere søger mod velfærdsuddannelserne, oplyser ABSALON i en pressemeddelelse.

Udover læreruddannelsen er der også stigning i antal studerende til både sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiver-uddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen oplever en stigning på 10 procent, hvor pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen stiger med tre procent:

”Vi kunne se det allerede på antallet af ansøgere til vores velfærdsuddannelser, at vi ville opleve en stigning i år. Men det er en vigtig stigning på disse uddannelser, som i de senere år har kæmpet med lidt nedgang. Når vi så samtidig ved, at der er brug for dem i samfundet, så er det virkelig positivt at nedgangen er vendt til fremgang”, siger Camilla Wang.

Sygeplejerskeuddannelsen oplever også en fremgang på stort set samtlige uddannelsessteder. Størst i Roskilde, hvor der er optaget 29 procent flere end sidste år:

”Det er endnu et område, hvor efterspørgslen er særlig stor i vores samfund. I år optager vi flere sygeplejersker end nogensinde før. Hele 660 nye sygeplejerskestuderende, hvilket er 10 procent flere end sidste år. Men vi har stadig ledige pladser, blandt andet i Næstved, så vi er ikke helt i mål endnu”, siger Camilla Wang.

Fik du ikke plads på dit drømmestudie, så se de ledige studiepladser her 

Ansøgningsfrist er den 12. august, på nær lærer kvote 2, der har frist den 6. august.

I den anledning holder Absalons campusser i henholdsvis Næstved (administrationsbachelor) Roskilde, Vordingborg og Kalundborg Åbent hus mandag den 3. august kl. 17-19, hvor interesserede kan komme forbi og høre nærmere om uddannelserne.

Foto: ABW