Katrine Bille fra DR Ramasjang + festligt liveband hylder Pippi Langstrømpe

I efterårsferien – for børn, forældre og bedsteforældre!

I anledning af Pippis 75-års fødselsdag kan børn og barnlige sjæle nu opleve hende LIVE. Find din indre tingfinder, spilopmager og festabe frem og kom og vær med til et brag af en Pippifødselsdagsfest!

Pippi læser højt fra sine egne fortællinger, leger tingfinder, går i butikker og tager i cirkus – på ægte Pippi-manér. Med sig på scenen har Pippi et festligt liveband, som sørger for, at det bliver en forestilling for fuld musik.

I rollen som Pippi finder vi en anden velkendt, rødhåret børneheltinde – nemlig Katrine Bille fra DR Ramasjang. Med sit charmerende smil, sin dejlige stemme og altid gode humør, går Katrine lige i hjertet på både børn og forældre.

Læs mere her

Foto: ABW