Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/08/31 til 2020/09/08.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SLAGELSE: Smadrede en bilrude for at få fat på en mand og en kvinde
En mand og en kvinde blev natten til søndag overfaldet på en parkeringsplads ved Klosterhaven i Slagelse. Flere gerningsmænd smadrede først bagrunden på deres, og bagefter forsøgte de at få fat i manden og kvinden, der sad i bilen. Selv om politiet var på stedet ganske kort efter, var gerningsmændene stukket af. De var dog også stukket af fra deres biler, så derfor gik der ikke længe før politiet havde fundet frem til to af de mistænkte, der er en kvinde på 18 år og en mand på 22 år – begge fra Københavnsområdet. De blev anholdt og sigtet for vold – manden blev også sigtet for hærværk. En tredje mistænkt havde gemt sig i området ved Klosterhaven, men det fik tjenestehunden
Futte hurtigt spoleret, da den fulgte spor hen til et træ, hvor han var kravlet op. Det drejer sig om en 22-årig mand også fra Københavnsområdet, som også blev sigtet i sagen. Politiet er nu i gang med at undersøge detaljerne i sagen.

SKÆLSKØR: Anholdt efter trusler mod politiet
En 28-årig mand fra Skælskør blev søndag klokken 14.40 anholdt efter politiet ved Kobæk Strand. Politiet var kort forinden blevet tilkaldt til stedet, da den 28-årige gik på stedet med to store køkkenknive, og betjentene fandt hurtigt frem til manden, der gik på stranden med en kniv i hver hånd. Han truede betjentene med at stikke dem ned, men blev dog kort efter overtalt til at lægge knivene fra sig. Herefter blev han anholdt og sigtet for vold mod politiet. Den 28-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han er blevet afhørt, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

SLAGELSE: 18-årig havde hash på sig
I forbindelse med en anmeldelse om, at der blev solgt ulovlige stoffer i en gård på Klingenberg i Slagelse traf en politipatrulje i lørdags klokken 18.50 en 18-årig mand fra byen. Den 18-årige virkede ikke til at have helt ren samvittighed, så derfor blev han visiteret. Betjentenes politinæser virkede, som de skulle, for den 18-årige havde hash på sig. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SKÆLSKØR: Hjulspin i Algade
Vidner anmeldte torsdag eftermiddag, at en bil havde accelereret kraftigt og lavet hjulspin i Algade i Skælskør. Gennem bilens registreringsnummer fandt politiet sidst på eftermiddagen frem til ejeren af bilen, der var en 37-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser og generende og forstyrrende kørsel.

KORSØR: Flere nappet med for høj hastighed
Færdselspolitiet var onsdag aften i Korsør for at følge trafikken. Det kræver sin (politi)mand, for det går ind imellem hurtigt: Mellem klokken 18.30 og 19.45 var patruljerne på Tårnborgvej, hvor man højst må køre 50 km/t, men en blev målt til at køre 88 km/t, og det giver en betinget frakendelse, mens en anden trafikant står til et klip. Kontrollen fortsatte mellem klokken 20.25 og 23.15 på Storebæltvej. Her blev to sigtet for at køre på ulovlige knallerter, og den ene blev også sigtet for at køre narkokørsel og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. To blev målt til at køre for hurtigt: En står til et klip i kørekortet og en til en betinget frakendelse. Det sker, når man kører 93 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 50 km/t.

SKÆLSKØR: Anholdt til fogedretten – havde amfetamin
Onsdag morgen var politiet på en adresse i Skælskør for at anholde en 35-årig mand, der havde et udestående med fogedretten. Den 35-årige var hjemme og blev anholdt klokken 7.56, men betjentene fandt en lille pose med 0,10 gram amfetamin i hans lejlighed. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og kort efter kørt til fogedretten. Den 35-årige står nu til en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.

KORSØR: Færdselskontrol
Politiet var tirsdag aften på færdselskontrol i Korsør. Først på Tårnborgvej, hvor 89 køretøjer blev kontrolleret, og senere på Skovvej, hvor 112 køretøjer blev kontrolleret. På Tårnborgvej blev en billist taget i at køre mere end 60% for hurtigt, og på Skovvej kørte fem biler mere end 30% for hurtigt. Herudover standsede politiet en billist, der kørte uden kørekort og i øvrigt i en bil, der var stjålet. Der blev dermed i alt oprettet syv sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og en for overtrædelse af straffeloven.

SLAGELSE: Fandt hash og en ulovlig kniv
Tirsdag klokken 19.14 fik politiet en anmeldelse om, at der tilsyneladende foregik handel med ulovlig stoffer bag en ejendom i Bredegade i Slagelse. En politipatrulje fra forebyggelsessektionen rykkede ud til stedet, og her var der fire mænd i alderen 18-23 år. De blev alle visiteret, men ingen af dem havde ulovlige stoffer på sig, men på en 18-årig mand fandt betjentene en ulovlig kniv. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Få meter fra, hvor de fire stod, fandt politibetjentene en pose med 50 gram hash, der var fordelt i flere små poser, men ingen af de tilstedeværende kendte noget til hashen, som blev taget med til politistationen og destrueret.

SLAGELSE: Salg af stoffer
Politiet kontrollerede fredag klokken 11.48 en ejendom på Albert Ibsensvej i Slagelse. Her fik en politihund færten af hash, og ved en nærmere undersøgelse fandt politiet 32,8 gram hash, en digitalvægt, en strømpistol og en ulovlig kniv. En 36-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for at sælge hash og for at overtræde både knivloven og våbenloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Tyreengen Lejlighed Tirsdag klokken 8.30 – fredag klokken 12.00 Playstation 4, MacBook, ure af mærket Omega, Tudor og Bretiling
Slagelse Disagervej, Ø. Stillinge Hus Fredag klokken 6.30 – lørdag klokken 21.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Eriksgade Lejlighed Lørdag klokken 21.15 – søndag klokken 11.40 55″ tv af mærket Samsung, sofabord og en Playstation 4
Slagelse Kalundborgvej Hus Tirsdag klokken 0.15-9.30 Kontanter
Slagelse Birkevænget Villa Onsdag klokken 22.15 Fire lamper
Boeslunde Neblevej Hus Tirsdag klokken 9.00-12.50 Smykker
Korsør Skovbrinken Hus Tirsdag klokken 6.00-15.17 To bærbare pc’er, en Playstation 4 med controllere, solbriller og smykker
Slagelse Frederikslundvej Villa Lørdag klokken 01.09 Ikke opgjort endnu
Slagelse Søholmparken Villa Søndag klokken 04.56 Intet stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Korsør Birkemosevej ved Birkemoseskolen Fredag klokken 7.40-8.05 Ingen sager  
Slagelse Torsdag klokken 16.55-17.55 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil og en for at overhale, selv om det var forbudt  
Korsør Tårnborgvej Onsdag klokken 18.30-19.45 To kørte for hurtig. En fik et klip i kørekortet og en fik en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 88 km/t, hvor man må køre 50 km/t.  
Korsør Storebæltsvej Onsdag klokken 20.25-23.15 Seks sager: To kørte for hurtigt- den ene fik et klip i kørekortet, den anden en betinget frakendelse. Højeste hastighed var 93 km/t, hvor man må køre 50 km/t. Herudover kørte to personer på ulovlige knallerter, en var påvirket af euforiserende stoffer og en efterkom ikke politiets anvisninger.  
Slagelse Flere steder Onsdag klokken 17.45-18.30 Fire sager: To sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon, en anvendte ikke sikkerhedssele og en kørte motorcykel på baghjul  
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 19.36-20.45 112 køretøjer blev kontrolleret: Fem blev målt til at køre 30% hurtigere end tilladt, og en blev sigtet for at køre uden kørekort i en stjålet bil  
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 18.06-19.11 89 køretøjer blev kontrolleret: En blev sigtet for at køre 60% hurtigere end tilladt  
Slagelse Søndre Ringgade Lørdag klokken 23.16 50-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel og narkotikakørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Mandag klokken 13.51-19.15 ATK 5251 139 110 km/t 159 km/t Fem klip
Slagelse Holmstrupvej Mandag klokken 10.57-13.00 ATK –
bestilt færdselkontrol
235 5 50 km/t 87 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Torsdag klokken 7.06-13.20 ATK 6185 233 110 km/t 175 km/t To klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 9.54-12.10 ATK 667 26 60 km/t 90 km/t Tre klip
Korsør Storebæltsbroerne Onsdag klokken 06.28-12.30 ATK 5866 191 110 163 Fire klip
Korsør Storebæltsbroerne Onsdag klokken 11.08-16.25 ATK 5759 180 110 168 Syv klip, en betinget frakendelse
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag klokken 12.47-14.15 ATK 307 1 70 km/t 84 km/t
Slagelse Skælskør Landevej Fredag klokken 06.36-12.52 ATK 1212 40 50 77 Fire klip