53-årige Lotte Schou fra Korsør Golf Klub, spillende i handicap 17,3 og bosiddende i Korsør, spillede søndag den 23. august en af sine ugentlige runder på Old Course.

På hul 16 – 80 meter fra tee 47 – kunne Lotte, som har spillet golf siden 1994, se bolden trille i hul på sit slag fra teestedet og hermed notere sig for sin anden HOLE IN ONE i golfkarrieren, og vel at mærke anden HOLE IN ONE i år, idet Lotte allerede 21. juni blev noteret for en HOLE IN ONE på hul 3.

Lotte modtog et gavekort til en middag for 2 personer på Comwell Korsør, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør og en flaske “Plantation Rum Gran Anejo” fra Søberg Vin i Korsør.

Korsør Golf Café beværtede alle tilstedeværende i klubhuset med et glas whisky efter Lottes flotte præstation.

Når sæsonen er ovre deltager Lotte i lodtrækningen med øvrige, der har lavet HOLE IN ONE på hul 16 i 2020, om et 6-dages golfophold, 4 greenfee og ½-pension på SPORTHOTEL AUSTRIA i St. Johann i Østrig.

Pressefoto