Allerede på tirsdag i næste uge åbner Slagelse Landevej for gennemkørsel. Renoveringen af broen over Vårby Å er færdig før planlagt.

Oprindelig skulle renoveringen af broen over Vårby Å slutte den 23. oktober. Men renoveringen er nu næsten færdig, og derfor åbner Slagelse Landevej igen for biler og tung trafik allerede tirsdag morgen i næste uge. Det sidste, der mangler er, at montere autoværn. Det skal gøres på mandag, og derefter er broen igen klar til at tage imod trafik.

Arbejdet med at renovere den 235 år gamle bro over Vårby Å startede i starten af juli. På det tidspunkt havde man en ide om, hvordan det så ud ”inde” i den gamle bro. Men mange ting viste sig at være helt anderledes end man troede, da arbejdet startede, og derfor har man været nødt til at finde nye løsninger undervejs.

Alligevel er det lykkedes at blive færdig før tid. Det skyldes at rådgiver og entreprenør har været gode til at finde alternative løsninger undervejs. Når bilerne kører over den renoverede bro tirsdag morgen, så ligner broen sig selv bortset fra, at der er kommet en cykelsti på broen.

Pressefoto