Elsker man at mærke hårene rejse sig på armene? At få klamme håndflader og mærke pulsen stige? At adrenalinen suser rundt i kroppen? 
På denne mørke og stormfulde aften i oktober sættes der nemlig sammen med forfatter Jonas Aagaard Dinesen fra Read.Die.Repeat fokus på HORROR.

Det sker den 26. oktober 2020

Horror er en genre inden for litteraturen, der kredser om gys og uhygge for at skræmme læserne. Jo mere uhyggeligt, jo bedre.

Som optakt til De Dødes Nat hylder man derfor horror ved at invitere en række danske horrorforfattere, som vil fortælle om genren, deres forfatterskaber og læse højt fra deres egne (uhyggelige) værker efterfulgt af en nervepirrende paneldebat.

Man slutter aftenen af med en skræmmende konkurrence, der tager udgangspunkt i de deltagende forfatteres og forlags værker samt de mere klassiske horrorhistorier.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding – de serverer en chokerende kop sort kaffe og the.

Læs mere her

Foto: ABW