Anja Rambøl, alias Fru Fernando Møhge,  er kommet godt på plads i salonen på Jernbanegade. Det er ikke længe siden, Anja flyttede salonen fra Sorø til Slagelse. 

Anja var med til at åbne salonen i Sorø i 2010, som ansat. Hun har den 4-årige frisøruddannelse, som hun jævnligt supplerer med kurser i ind- og udland. Det er generelt ikke stilstand, der præger salonen, som i 2013 skiftede navn. I 2014 overtog Anja salonen på egen hånd, som blev bygget om og bl.a. indrettet med unikke snedkererede sager. Anjas farfars gamle frisørsakse blev f.eks. til en flot knagerække. Ligesom navn og logo symboliserer knagerækken af gamle sakse perfekt den kant, skævhed og smittende humor, som præger salonen.

Hos Salon Fernando Møghe bliver man altid godt modtaget. Medarbejderne behandler alle kunder, som var de toppen af byens sociale kransekage. Med flid og fokus, friske ideer, gode produkter og masser af hygge. Kunden er i centrum, der er sat god tid af til behandlingen, og du får en time eller to væk fra stress og jag.

“Vi glæder os til at se dig og give dig en fantastisk oplevelse og et par dejlige timer”, siger Anja Rambøll. Så bestil en tid med det samme.