Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/11/09 til 2020/11/17.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: 17-årig kvinde sigtet for vold
Fredag eftermiddag kom to unge kvinder op at toppes på Tårnborgvej i Korsør efter en uoverensstemmelse. En 17-årig kvinde skubbede en 19-årig kvinde, så hun faldt ind i en mur og ned på jorden og hendes mobiltelefon smadrede. Politiet blev tilkaldt, og den 17-årige blev anholdt og sigtet for vold.

SLAGELSE: Påkørte skilte i rundkørsel
Natten til lørdag klokken hørte et vidne et brag, der kom fra en rundkørsel på Korsørvej i Slagelse. Det viste sig at være en bil, der ikke blot en gang, men hele to gange var kørt ind i skilte, der stod ved rundkørslen. Vidnet kunne se to mænd flygte til fods fra den forulykkede bil, og tilkaldte herefter politiet. Der gik dog ikke længe, før politiet fandt frem til føreren af bilen, for han kom tilbage efter at have ringet efter vejhjælp til sin bil. Han blev sigtet for at være gået fra uheldsstedet uden at underrette politiet og uden at tænde havariblinket. Desuden viste det sig, at føreren – en 20-årig mand fra lokalområdet – havde 1,2 gram hash på sig, så derfor fik han også en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: To sigtet for husfredskrænkelse
Under en almindelig patrulje fik to betjente natten til lørdag klokken 3.54 øje på to mænd, der gik rundt i baggårde og kælderrum på Schweizerpladsen i Slagelse – tilsyneladende for at finde pantflasker, sagde de. Det er imidlertid en krænkelse af husfreden, så det fik de to mænd en sigtelse for. Det drejer sig om en 29- årig mand fra Slagelse og en 43-årig mand fra Skælskør.

SLAGELSE: To mænd anholdt for adskillige bedragerier mod ældre borgere
Torsdag eftermiddag anholdt og sigtede politiet to mænd for flere bedragerier, hvor de mistænkes for at have ringet til ældre borgere i Slagelse og omegn og udgivet sig for at være fra bl.a. banken eller Nets og derigennem franarre de ældre borgere deres kreditkort og pinkode under påskud af, at der var problemer med den ældres kreditkort. Sydsjælland og Lolland-Falster Politi har den seneste tid modtaget flere anmeldelser fra borgere, der er blevet franarret deres kreditkort og personlige oplysninger af personer, som udgav sig for at være fra bl.a. banken eller Nets. På baggrund af anmeldelserne, blev der iværksat en intens efterforskning, som torsdag eftermiddag førte til, at politiet kunne anholde to mænd på hhv. 34 og 41 år, der begge er fra Slagelse. De sigtes for at have ringet og udgivet sig for at være fra de ældres bank eller Nets. Med den fremgangsmåde har de franarret adskillige ældre borgere deres kreditkort og personlige oplysninger, som de efterfølgende har benyttet til at hæve penge. I forbindelse med gårsdagens anholdelser, har politiet ransaget flere adresser i Slagelse. De to mænd fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved i dag.

SLAGELSE: Ældre kvinde udsat for bedrageri
En 76-årig kvinde fra Slagelse blev i går eftermiddags ringet op af en mand som udgav sig for at være fra Nets. Manden fortalte, at der var hævet 10.000 kroner fra kvindens konto, og at han derfor skulle have hendes kontooplysninger, så han kunne spærre kontoen. Under samtalen ringede det på døren hos kvinden, og her stod en anden mand, der sagde, at han var fra Nets og var kommet for at hente hendes hævekort. Det fik han sammen med koden og gik igen. Ikke længe efter var der hævet kontanter på den 76-åriges kort. Manden beskrives som dansk af udseende, 25-35 år, 175 cm høj, spinkel, sort kort hår, iført sort trøje og sorte bukser. Politiet advarer om aldrig at udlevere hverken kort, kode eller personlige oplysninger til ukendte mennesker.

KORSØR: Fin hastighed på Revvej
En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken 13.42 og 15.00 på Revvej, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t. 61 trafikanter passerede målebilen, og ingen af dem blev målt til at køre for hurtigt.

KORSØR: To færdselskontroller i byen
Hen over weekenden har politiet været i Korsør for at kontrollere trafikken og trafikanternes færdselskultur. Fredag var en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol på Skovvej. Her er den højst tilladte hastighed 50 km/t, og mellem klokken 10.00 og 11.30 var der i alt 252 trafikanter, der kørte forbi målevognen. Fire af dem blev målt til at køre for hurtigt – den højeste hastighed blev målt til 61 km/t.

KORSØR: Overhalede over spærrelinjer
I går klokken 20.28 fik politiet en anmeldelse om, at en bil var blevet set køre alt for hurtigt og havde samtidig overhalet en anden bil hen over dobbelt overtrukne spærrelinjer på Tårnborgvej i Korsør. Ud fra de gode vidneforklaringer fandt politiet frem til en 44-årig mand fra byen. Han blev sigtet efter færdselsloven.

SLAGELSE: Tarvelige tricktyve
En 83-årig kvinde var fredag udsat for et tricktyveri i sin lejlighed i Vesterport. En kvinde kom til lejligheden og bad om at måtte låne en tallerken, og det lykkedes kvinden at aflede den 83-åriges opmærksomhed, så en medgerningsmand slap afsted med at stjæle kontanter fra en pung. Herefter forduftede tyven. Der er kun et signalement af den ene gerningskvinde, der beskrives som østeuropæisk af udseende, ca. 30-40 år gammel. Hun var 160-170 cm høj og var almindelig af bygning. Hun havde mellemlangt, brunt hår og var brun i huden. Kvinden talte dansk. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i Vesterport mellem klokken 16.00 og 16.30. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Byskov Alle Lejlighed Lørdag klokken 14.00 – 16.00 Smykker og ure
Slagelse Randersvej Hus Onsdag klokken 17.45 – 20.22 Smykker
Slagelse Spaniensvej Hus Onsdag klokken 17.00 – Torsdag klokken 05.45 Intet stjålet
Slagelse Blindekildevej Hus Tirsdag klokken 09.30 – 15.40 Intet stjålet
Slagelse Blindekildevej Hus Tirsdag klokken 07.55 – 17.00 Intet stjålet
Slagelse Blindekildevej Hus Tirsdag klokken 10.30 – 17.30 Intet stjålet
Slagelse Vesterport Hus Fredag klokken 16.00 – 16.30 Kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Idagårdsvej Torsdag klokken 10.30 – 12.00 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL MED MOTORSTYRELSEN: 5 deltagende polititjenestemænd og 4 medarbejdere fra Motorstyrelsen. 3 sager ialt vedr. benyttelse af mandskabsvogne.
Slagelse Holbækvej Torsdag klokken 14.15 – 15.30 Fokus på hastighed, 3 sager. 2 klipforseelser, 1 betinget frakendelse, der udløste et kørselsforbud. Hurtigste 136 km/t.
Slagelse Slagelse Landevej Torsdag klokken 17.30 – 18.00 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: Fokus på hastighed, 1 klipforseelse til 124 km/t.
Slagelse Smedegade Torsdag klokken 13.15 – 14.00 5 sigtet for at foretage ulovligt venstresving fra Parkvej via Smedegade.
Slagelse Ukendt Torsdag klokken 14.30 – 17.00 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: 3 politi i 2 civile patruljevogne foretog i tidsrummet målrettet færdselskontrol i Slagelse kommune. 14 køretøjer kontrolleret. 1 gik over for rødt lys som fodgænger, 1 kørte bil uden kørekort, 1 overtrådte spærrelinjer i forbindelse med U-vending og 1 kørte bil uden lys indenfor lygtetændingstiden. 4 overtrædelser af færdselsloven i alt.
Slagelse Sorøvej Tirsdag klokken 23.15 – 00.15 5 køretøjer blev standset og kontrolleret: 1 sigtelse for at have benyttet håndholdt mobiltelefon samt 2 sigtelse for hastighedsovertrædelse, som begge udløste et klip

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Søndermarksvej Torsdag klokken 18.15 – 19.15 50 50 km/t 78 km/t 4 klip
Slagelse Smedegade Torsdag klokken 16.00 – 17.00 100 0
Korsør Storebæltsbroerne Tirsdag klokken 14.36 – 19.00 3465 117 110 km/t 174 km/t 4 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Tirsdag klokken 15.23 – 19.30 3369 61 110 km/t 154 km/t 1 klip
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag klokken 13.01 – 14.05 261 70 km/t
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 07.10 – 09.40 515 12 50 km/t 77 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Mandag klokken 14.59 – 19.05 3017 126 110 km/t 155 km/t 1 klip
Slagelse Skælskør Landevej Mandag klokken 13.02 – 14.25 359
Korsør Skovvej Fredag klokken 10.00 – 11.30 252 4 50 km/t 61 km/t
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 05.39 – 09.25 2154 78 110 km/t 163 km/t 4 klip
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag klokken 15.08 – 19.30 2419 100 110 km/t 163 km/t 10 klip
Slagelse Vestre Ringgade Søndag klokken 17.00 – 19.54 383 15 50 km/t 70 km/t 3 klip

 

Del på sociale medier