De danske corona-restriktioner er over vinteren blevet strammet, hvilket betyder, at store dele af detail- og serviceerhvervene skal holde lukket. Det gælder dog ikke for optikere, som i kraft af deres status som sundhedsudbyder er åben. Louis Nielsens butikker i Slagelse opfordrer derfor til, at man fortsat passer på sit syn, prioriterer øjensundheden og besøger optikeren.

– Som sundhedsprofession er vi en af de virksomheder, som regeringen har bedt om at forblive åbne for nu, og man kan trygt besøge os. Sikkerhed og tryghed er absolut førsteprioritet. I alle henseender følger vi myndighedernes retningslinjer for smittebegrænsning og sikkerhed, og i mange tilfælde leverer vi faktisk også ud over disse regler ved at gøre mere, end det højst nødvendige, siger Kristian Mortensen, der er kommunikationsdirektør i Louis Nielsen.

Kædens egne kundeundersøgelser viser da også, at kunder, der har besøgt butikkerne under corona-perioden, har følt sig endog meget trygge.

Trygheden har hele tiden været vigtigst

Der har på intet tidspunkt været slinger i valsen, når det kommer til prioriteringen af sikkerhed og tryghed i Louis Nielsens butikker i Slagelse gennem corona-pandemien:

– Kundernes og medarbejdernes tryghed er af indlysende årsager vores førsteprioritet. I Louis Nielsen valgte vi som den første optikerkæde i landet at lukke dørene til alle vores butikker i foråret, da epidemien for alvor ramte landet, så der har aldrig været tvivl om, at menneskene kommer først. I tiden herefter gav myndighederne så nogle langt bedre retningslinjer til sikkerhedstiltag og værnemidler, og dem har vi så i en række tilfælde endda bygget ovenpå ved at bruge nogle af WHO’s anbefalinger også, siger Kristian Mortensen

Besøg din optiker, hvis du har symptomer

36 procent af danskere, der har oplevet symptomer på sygdom, som de ellers ville have kontaktet lægen om, har – som følge af den nuværende corona-situation – udskudt at få symptomerne undersøgt. Det viser en rundspørge blandt danskerne gennemført af YouGov fra april. Og selvom corona-hensynet bør og skal være enormt højt prioriteret i samfundet, er det vigtigt, at man ikke overser andre helbredsmæssige behov.

– Nogle af de ting, vores optikere er gode til, er at få dig hurtigt videre i sundhedssystemet, hvis din synsundersøgelse indikerer tegn på øjensygdomme eller andre alvorlige helbredsudfordringer. Øjensygdomme behandles mest effektivt, når de opdages tidligt, og derfor er det vigtigt, at man reagerer, når noget ikke er, som det plejer. Men også helt almindelige synsudfordringer kan gå hen og være svært belastende for ens livskvalitet, hvis man ikke får dem afhjulpet, og netop fordi, vi som sundhedsprofession gør enormt meget ud af tryghed og sikkerhed i vores butikker, kan man altså roligt kigge ind, hvis man trænger til nye briller, siger Kristian Mortensen.

Foto: ABW