Krokodille i kokos, bavian i brun sovs eller rotte med rosenkål?

Konceptet er meget enkelt i DR’s populære program Nak og Æd, hvor naturmanden Jørgen Skouboe Møller og kok Nikolaj Kirk nakker og æder en lang række dyr i Danmark og udlandet.

Jørgen Skouboe Møller fortæller om Nak og Æd, om jagt, og hvordan man kan bruge naturen. Naturen spiller en stor rolle i programmet, når Jørgen jagter dagens måltid, hvorefter Nikolaj (tit med større eller mindre hjælp fra Jørgen) tilbereder det nedlagte dyr – ofte med urter og grønt, som findes i naturen i området.

Det sker 16. marts 2021 i Korsør Kulturhus

Senere på aftenen vil Jørgen fortælle om programmet ”Mens vi venter på at dø” på DR2, som for ham handler om at bruge tiden til det, vi drømmer om. I skal også høre om hvordan han bliver inspireret til at bruge naturen på forskellige måder, alt efter om det er sammen med hans hustru, kammerater eller alene.

Jørgen er kendt som naturmanden i programmerne DR-Derude, Frilandshaven og Nak og Æd, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på.

Læs mere her 

Foto: ABW