|
|
|
Fælles om Slagelse Kommune - et samarbejdsmøde
|
|
|
Slagelse Kommune inviterer alle virksomheder til et samarbejdsmøde med fokus på konkrete projekter, handlinger og inddragelse af erhvervslivets perspektiver med det formål at skabe en stærkere, fælles fremtid.
Borgmester Knud Vincents og Viceborgmester Jane Dahl vil indledningsvis sætte rammen ved at fortælle om budgettet de kommende år. Dernæst følger en række oplæg om konkrete initiativer, der har til hensigt at forbedre erhvervsvilkårene i kommunen.
|
|
|
|
|
Mette Touborg er ny regionsdirektør
|
|
|
Regionsrådet i Region Sjælland godkendte tirsdag 24. september på deres møde enstemmigt ansættelsen af Mette Touborg som ny regionsdirektør i Region Sjælland.
Mette Touborg, der i dag er sygehusdirektør på Holbæk Sygehus, begynder i stillingen 1. oktober. Hun har tidligere været administrerende direktør i Københavns Kommune, borgmester i Lejre Kommune og kommer med mange års bestyrelseserfaring, blandt andet fra KL.
|
|
|
|
|
ZBC Slagelse udfordrede hundredvis af 8.-klasseselever i Skills-stafet
|
|
|
Knap 800 8.-klasseselever fra grundskoler i og omkring Slagelse har de sidste tre dage fået lov til at se, høre, røre og lugte til nogle af de mange håndværksfag, man kan studere hos ZBC i Slagelse.
Eleverne fik undervejs i stafetten lov til at skifte bildæk med mekanikerne, skære kartofler i julienne eller brunoise sammen med kokkene, dosere medicin med social- og sundhedsassistenterne, lægge fliser med murerne og sætte ledninger på plads med elektrikerne.
|
|
|
|
|
Tunge køretøjer kontrolleret ved Storebælt
|
|
|
Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte tirsdag den 24. september kontrol af tunge køretøjer på rastepladsen ved Halsskov. Der blev i løbet af dagen standset 141 køretøjer, og der blev skrevet rapporter på 30 af dem - heraf syv udenlandske. Kontrollen blev afholdt i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Toldstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi.
|
|
|
|
|
Budgetforlig i Slagelse for 2025 – 2026
|
|
|
Fem forligspartier præsenterede ved et pressemøde i dag på Slagelse Rådhus en toårig politisk budgetaftale. De fem partier er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Nye Borgerlige. Partierne er enige om, at budgetaftalen kun genåbnes til næste års budgetforhandlinger, hvis der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger.
|
|
|
|
|
Her er karaktergennemsnittet i matematik for 9. klassetrin
|
|
|
I Slagelse Kommune er karaktergennemsnittet i matematik for 9. klassetrin 5.8. Det betyder, at Slagelse Kommune er blandt de kommuner i landet, hvor gennemsnittet i matematik er lavest for skoleåret 2023/2024.
Gennemsnitskarakteren i matematik for folkeskoler ligger på 6,1, viser data fra Børne- og Undervisningsministeriet.
|
|
|
|
|
Bibliotekernes Bogæderklubber slår dørene op til en ny sæson
|
|
|
Hvis du elsker gode bøger, kan lide at diskutere, hvad du læser og går i fjerde, femte eller sjette klasse, så skal du seriøst overveje at blive optaget blandt ”Byens Bedste Bogædere”.
Det er en af de allerbedste klubber for børn og det kan flere års Bogædere skrive under på. To af drengene fra sidste sæson fortæller enstemmigt ”Det er sjovt at være med, så kan du lide at læse og mangler noget at lave, så kom. Der er altid inspiration til bøger – og slik”.
|
|
|
|
|
REMA 1000 på Korsørvej får ny købmand
|
|
|
40-årige Per Hjortstrand kommer til og overtager REMA 1000 på Korsørvej i Slagelse med godt og vel 10 års erfaring i discountkæden, hvoraf han i syv år fungerede som selvstændig købmand. Tilbage i 2016 åbnede Per Hjortstrand REMA 1000 i Stenlille, som han drev i fem år, inden turen gik til København i forbindelse med endnu en butiksåbning. Butikken i København stod Per Hjortstrand i spidsen for i to år, inden han valgte at holde en kortere pause fra købmandsfaget. Nu vender han tilbage som den lokale købmand - og så endda i hans eget lokalområde.
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Slagelse - Det sker
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere
Send dit opslag til redaktion@dit-slagelse.dk
|
|
|
|