|
|
|
De Dødes Nat 2024: Helvedes porte åbnes
|
|
|
Er du klar til at træde ind i mørket og møde din skæbne? Slagelse Bibliotek bliver endnu engang forvandlet til Skrækoteket til De Dødes Nat 2024, hvor temaet denne gang er 'Mellem himmel og helvede'.
I kælderen lurer dæmoniske væsner i skyggerne, ivrige efter deres næste offer. Kun de renhjertede slipper væk.
|
|
|
|
|
|
Ni prægtige unge har bestået deres svendeprøve som lager & logistikoperatører, ved ZBC, d. 11 oktober 2024. Stort tillykke!
|
|
|
|
|
Farvel til Margrethe, goddag til Olena
|
|
|
Stenbæk Blomster har fået ny indehaver. Dette fejres med reception lørdag den 26. oktober kl. 12-15, hvor der bydes på forfriskninger og, til de 10 første kunder, godteposer. Kom og sig farvel til Margrethe og goddag til Olena.
Alle er velkomne!
|
|
|
|
|
Her er der flest hjortepåkørsler
|
|
|
7529 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til en hjortepåkørsel i 2024’s første ni måneder. Nu venter den travleste periode, da oktober og november oftest er højdespringerne. De anbefaler, at man letter foden fra speederen, når man kører langs grønne områder, er på vagt for lysende øjne i vejkanten og noterer sig, når skiltning advarer om øget risiko for hjorte i området. Derudover er det også værd at vide, at hjorte er flokdyr, så en hjort krydser sjældent vejen alene.
|
|
|
|
|
Produktion og programmering på højeste tekniske og faglige niveau
|
|
|
AD Control i Slagelse har ingen standardløsninger, men tager udgangspunkt i maskinbyggerens behov.
Det kræver en god dialog at finde den rigtige løsning. Deres team af fagfolk arbejder hårdt på at identificere kundens behov og skabe innovative ideer, der overgår forventningerne. Gennem dialog med kunden udvikler de kreative løsninger.
Enhver samtale er værdifuld og hjælper med at opbygge varige relationer og færdige resultater. De sikrer friske perspektiver på problemløsning og uventede måder at tænke succes på!
|
|
|
|
|
|
Slagelse Museum varmer op til De Dødes Nat den 1. november med et foredrag ved filosoffen Jørgen Rasmussen på Slagelse Bibliotek den 25. oktober.
Jørgen Rasmussen fortæller om liv og død med fokus på Mary Shelleys roman om Doktor Frankensteins Monster. Siden udgivelsen i 1818 er romanen blevet en myte i sig selv. Op gennem det 20. århundrede blev myten afgørende forstærket af de uafrystelige filmatiseringer.
|
|
|
|
|
Kom med museet til nørdcafé om klassikeren "Frankenstein", som har været en stor inspiration for nye historier i tegneserier og film, siden den udkom. I tegneserieverden præsenterer vi bl.a. udgivelser, der holder sig meget tæt op ad den originale roman, mangaversionen af Junji Ito, den velkendte antologiserie ”Gru”, Marvelfiguren "Hulk" og den mindre seriøse "Fedtmule Frankenstein" af Walt Disney.
|
|
|
|
|
|
AffaldPlus minder om, at paller bliver til direkte genbrug. Til 'Paller' kan du blandt andet aflevere hele engangspaller, europapaller, halvpaller og plastpaller. De skal være hele og uden råd. Mange paller indeholder svampemiddel og må derfor ikke afbrændes privat.
|
|
|
|
|
|
Græskar fås i mange former og farver. Smag altid på dit græskar, inden du river det til græskartærte, griller det, rister kernerne eller putter det i suppe. Det anbefaler Fødevarestyrelsen.
Græskar med bitter smag kan give mavesmerter, diarré og opkast. Man kan få symptomer efter få timer ved at spise selv små mængder (så lidt som en mundfuld), uanset om græskaret er råt eller tilberedt. Årsagen er, at nogle planter i sjældne tilfælde danner disse bitterstoffer.
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Slagelse - Det sker
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere
Send dit opslag til redaktion@dit-slagelse.dk
|
|
|
|