Forårsfernisering

Forårsfernisering
MØLLER i mejeriet- kunstgalleri holder fernisering med to gæstekunstnere som er kunstner Søren Bækkel og billedkunstner Birthe Engedal på den første forårsdag søndag den 1. marts kl. 11.

Læs mere

Fastelavnsfest i Korsør Svømmehal

SVØM Slagelse Korsør inviterer til et brag af en fastelavnsfest i Korsør Svømmehal den 28. februar 2026 – og alle mellem 10 og 16 år er inviteret 🎭🏊‍♂️

Det bliver en hyggelig eftermiddag og aften med masser af god stemning og fællesspisning i caféen. Arrangementet er for medlemmer og andre med tilknytning til klubben – men der er også plads til nye ansigter.

Læs mere
Fastelavnsfest i Korsør Svømmehal

Fakkeloptog til støtte for ukrainerne d. 24. februar

Fakkeloptog til støtte for ukrainerne d. 24. februar
Den 24. februar kl. 16:30 til 17:30 vil der være en særlig andagt i Sct. Peders Kirke, som følge af 4-årsdagen for krigen i Ukraine. Alle er velkomne. Efterfølgende vil der være et fakkeloptog gennem Slagelse bymidte, hvor alle er velkommen til at gå med. Sognepræst Grith Seersholm står for andagten.

Læs mere

Hjerneforsker kommer til Slagelse

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og tankevækkende foredrag, du ikke må gå glip af. Her kan du blive klogere på, hvorfor mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt på krise og modgang – og hvad det betyder i hverdagen.

Læs mere
Hjerneforsker kommer til Slagelse

Ekstra omgang til Sjællands Teater

Ekstra omgang til Sjællands Teater
Nu er der ekstra, ekstra mulighed for at opleve Simon Talbot folde sig ud i al sin magt og vælde med sit – efter sigende – på alle måder storslåede onemandshow EKSTRA EXTRA.

I første omgang har Simon Talbot forlænget sin danmarksturné og tilføjet Sjællands Teaters to spillesteder, Slagelse Teater og Holbæk Teater, med et show i Slagelse lørdag den 21. februar samt en dobbeltforestilling i Holbæk fredag den 6. marts 2026.

I skrivende stund er der et par håndfulde pladser tilbage den 21. februar på Slagelse Teater og blot én enkelt håndfuld sporadiske pladser til det sene show den 6. marts på Holbæk Teater, hvor den tidlige forestilling for længst er udsolgt.

Men allerede nu inden Simon Talbot overhovedet er gået på scenen hos Sjællands Teater, har han netop annonceret endnu et ekstra show af EKSTRA EXTRA på Slagelse Teater. Showet bliver det ene af to afsluttende shows på hans store forårsturné. Det andet finder sted dagen efter i Operaen, København.

Læs mere

Fra agerjord til jagtdrøm: Per planter sin egen skov i baghaven

I den lille by Tjæreby, lidt uden for Skælskør, er en ny jagtskov på vej.

Per Åris Johansen er en 65-arig landmand, som har været jæger i omkring 40 år. Det bliver helt tydeligt, så snart man træder ind i hans 80 kvadratmeter store jagtstue, hvor væggene er dækket af trofæer fra jagtrejser verden over. Hvert gevir og hvert minde fortæller sin egen historie, og nu er tiden kommet til at skabe hans helt egen jagtskov i baghaven.

Med hjælp fra Naturplant og Klimaskovfonden er Per nemlig klar til at plante lidt over otte hektar skov. En skov, der først og fremmest skal bruges til fornøjelse.

”Jeg glæder mig virkelig. Tanken om at kunne gå rundt i sin egen skov og få mulighed for at gå på jagt lige herhjemme, det ser jeg frem til,” siger han.

Læs mere
Fra agerjord til jagtdrøm: Per planter sin egen skov i baghaven

Åbent hus hos Zealand i Slagelse

Åbent hus hos Zealand i Slagelse
I uge 9 inviterer Zealand indenfor til Åbent Hus på alle deres afdelinger. Her kan du gå på opdagelse i dine muligheder for en praksisnær videregående uddannelse – og få en fornemmelse af, hvordan studielivet ser ud i virkeligheden.

Det sker den 26. februar kl. 16–18, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.

Tilmelding er ikke nødvendig – men hvis du tilmelder dig på forhånd, får du en gratis goodiebag (så længe lager haves).

Læs mere

Kan isen bære?

En række søer landet over er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker. Det er fortsat forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt, oplyser DMI.

Om man må færdes på isen er i sidste ende myndighedernes afgørelse. I praksis er der ofte tale om et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.

Læs mere
Kan isen bære?

Der sker en masse i Slagelse - Det sker

Følg Dit Slagelse på Facebook og Instagram

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere

Send dit opslag til redaktion@dit-slagelse.dk


Bliv partner og styrk dit salg