Syddansk Universitet i Slagelse holder åbent hus lørdag den 28. februar 2015 kl. 10.00 – 12.00.

Her har du mulighed for at møde nuværende studerende, studieledere og undervisere. Der vil være forskellige stande, hvor du kan høre om dine studiemuligheder på mange af uddannelserne, f.eks. HA almen erhvervsøkonomi, HA sport- og eventmanagement, Bachelor in Economics and IT, International virksomhedskommunikation, og Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation.

Derudover er der planlagt korte oplæg omkring de forskellige uddannelser, her kan du bl.a. høre om undervisningsformerne og studiemiljøet.

Dagen kan også bruges på at få mere viden omkring udlandsophold, virksomhedsophold og de mange andre tilbud, SDU har til de studerende. Derudover har de studerende selv stor indflydelse på f.eks. studiemiljøet. Det er studerende, som står for mange af de faglige aktiviteter, foredrag og kurser, ligesom de er involveret i studiestarten for nye studerende samt i den årlige RUS-tur. De sociale events som f.eks. De Studerendes Dag og SDU Løbet er også arrangeret af studerende, ligesom en gruppe studerende styrer Fredagsbaren og sidder i Festudvalget. I baren ”Kutteren” kan du få en hyggelig snak med studerende og tage en guidet tur rundt på universitetet.

Det er også her, til åbent hus arrangementet, at du kan tilmelde dig, hvis du er interesseret i at blive studerende for en dag. Ved at deltage i undervisningen en dag eller to får du et godt indblik i studiet, og du vil klart fornemme, om en universitetsuddannelse er noget for dig.

Adressen er ved banegården: Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse.

SDU har flere afdelinger rundt omkring i landet. Her er der Kolding, hvor bygningen er designet er Henning Larsen Architects.
SDU har flere afdelinger rundt omkring i landet. Her er der Kolding, hvor bygningen er designet er Henning Larsen Architects.