Billedkunstner og forfatter Karen Borch har lavet den smukt illustrerede natur-billedbog “På flyvetur med Alf og Dora”.
De to tager på opdagelse i den danske natur, hvor de møder vilde blomster med sære navne, finurlige insekter, frygtsomme dyr og drilagtige fugle. Det sker d. 14. maj 2022 på Korsør Bibliotek.

Både børn og deres voksne kan være med, når Karen Borch holder kreativ workshop på biblioteket. Her giver hun blandt andet ideer og gode fif, til hvordan man kan finde inspiration i naturen til egne akvarelkunstværker.

Arrangementet er henvendt til børn i alderen 6-12 år. Børn skal deltage med en voksen.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Det er kun børn, der skal have billet og denne gælder for et barn og en voksen.

Læs mere her

Foto: ABW