Atlantia vokser for hver dag der går og vi søger derfor flere kræfter til vores team.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, der dagligt vil kræve at du kan have flere bolde i luften. Du vil indgå som en del af vores team af viceværter og håndværkere.
Stillingen som vicevært indebærer mange forskelligartede opgaver – både administrative og praktiske. Som en del af jobbet vil du indgå i en vagtordning, i forbindelse med udkald på akutte opgaver uden for normal arbejdstid.
Alt i alt et job hvor ingen dage er ens.
Som person skal du være ansvarsbevidst, handlekraftig, og løsningsorienteret.
Du er desuden udstyret med et højt drive, arbejder struktureret og har sans for detaljerne.
Du er en god kollega, teamplayer der er fleksibel og hjælpsom samt bidrager med god energi til fællesskabet.
Det er desuden vigtigt for os, at du er god til at kommunikere med flere forskellige folk, da vi vægter forholdet til vores lejere og samarbejdspartner højt.
Primære ansvarsområder:
Tilsyn og vedligehold af vores ejendomme.
Reparation og mindre vedligeholdelses- og håndværksmæssige opgaver på og i vores ejendomme.
Rekvirering af eksterne håndværkere og tilsyn/kontrol af udført arbejde samt fakturakontrol.
Vi tilbyder:
Flere sociale arrangementer årligt.
Løbende mulighed for personlig udvikling.
Løn efter kvalifikationer.
Egen firmabil.
Det er ikke et krav at du har en håndværksmæssig baggrund, men vi ser gerne at du har hænderne skruet godt på og ikke er bleg for at tage fat.
Du har kørekort.
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på vicevaert@atlantia.biz senest. Der vil blive holdt samtaler løbende, så man skal slå hurtigt til.
Du kan læse mere på www.atlantia.biz
‘





















