Bare Briller er en ny dansk optikerforretning med hovedsæde i Slagelse. Specialet er skærmbriller, som blokerer det blå lys, så nattesøvnen bliver bedre.

Stadig flere er blevet opmærksomme på, hvor stor effekt lys har på vores velbefindende, og at man både kan få for lidt og for meget lys. For lidt lys får vi på de mørke vinterdage, når vi ikke kommer udenfor i det korte tidsrum hvor solen er oppe. For meget lys får vi, når vi tjekker beskeder eller ser serier på skærmen om aftenen, hvor vi egentligt burde sove, og i hvert fald sidde med afdæmpet varmt lys.

Hjernen bruger lyset til at regulere og producere kroppens eget søvnmiddel, melatonin. Når det bliver mørkt, bliver vi trætte, men ved langvarig, hyppig og sen eksponering af skadeligt blå lys fra eksempelvis mobilskærmen, kan vores døgnrytme blive påvirket i en uhensigtsmæssig retning.

Det gør Bare Briller op med. Deres skærmbriller blokerer ca. 40% af det blå lys fra de digitale enheder. Det blå lys er et spektrum af lys fra 380 nm til 500 nm. Med skærmbriller fra Bare Briller slapper dine øjne mere af. Du får færre hovedpiner, incl. den irriterende fornemmelse af ’ondt i øjnene’, og kan sidde længere tid foran din computer. Det er dokumenteret, at briller som blokerer det blå lys, hjælper folk med at falde hurtigere i søvn, få en bedre nattesøvn og føle sig mere veludhvilet om morgenen.

Følg Bare Briller på Facebook